6. Tag-in-terrasser: FREKVENS [156.8] (Epilog: Udlængsel/Hjemlængsel)/ 6. Tag-in Terraces: FREQUENCY [156.8] (Epilogue: longing out / longing home)

Frekvens [156.8] - en teateroplevelse ud over det sædvanlige
Forestillingen var kurateret af Foreningen Skjulte Steders temaet-events Tag-in-terrasser under Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad.

Frekvens [156.8] tog publikum med på en vandring gennem længsel, udlængsel og hjemve. Stykket foregik i Navitasbygningen på kanten af byen, havnen og havet, hvor man mødte den romantiske idé om havnen som knudepunkt og mødested mellem byen og resten af verden. 

156.8 er den frekvens på FM-radioen, hvor man finder den maritime kanal 16, som bruges til opkald og nødsignaler på havet. 'Det er der, hvor man søger kontakt, selvom man ikke nødvendigvis ved, hvem man kan nå'.

Teater Fluks hører til de teatre, der formår kunsten at indtage et hvilket som helst sted eller ikke-sted og omdanne det til scene for formidling af betydningsfulde fortællinger. Det være sig bunkere, storcentre kældre - eller som her: en hel bygningsstruktur, nemlig Kjær & Richters arkitektur med rå betonvægge, en voluminøs entré med åbne trappeopgange og smukke lysindfald, atriumgård med begrønning og en trekantet tagterrasse, der mest af alt minder om dækket på et skib. Teater Fluks formåede fuld integritet i forhold til både sted og handling.  Gæsten blev så at sige omsluttet af ”kulissen”, som om man befandt sig på et skib, der tog gæsten ud på en rejse.

Udstyret med fm-radioer og høretelefoner rejste man op gennem bygningen – fra den fascinerende foyer i havniveau og til de vindomsuste tagterrasser. Gennem liveradio blev man guidet rundt i en fortælling om længslens mangesidede parametre fra det filosofiske og det empatiske til det humoristiske og det det åbne ikke-definerede og autentiske fortællinger, der gjorde det muligt selv at fundere over tilværelsens mange spørgsmål.

Frekvens [156.8] var også et nænsomt konfronterende og publikumsinkluderende teaterstykke, hvor man undervejs skulle skrive et enkelt ord om egen længsel på en lap papir, som samlet i en ballon, der blev bragt med til bygningens december kolde tagterrasse, hvor ”passagererne” blev stillet over for valget mellem mellem udsigten over byens lys, mangfoldige øjeblikke og menneskeskarer i syd - eller udsigten over havnen og udsejlingen til ukendte farvand og fremmede himmelstrøg mod nord. Hvad længes man mest mod og hvorfor? Og her blev også ballonen med notater om håb og længsel sendt mod ukendte kyster. En tilbagemelding om modtagelse kom blandt andet fra Polen.