En genåbnet livskilde

09-10-2018

Hvad skjuler disse dæksler?

Under tre dæksler på Randersvej, Halmstadgade og Christiansbjerg Boldbane gemmer der sig noget ganske særligt - nemlig Koldkær bæk, som blev i rør i fordums tid – måske for over 100 år siden.

Koldkær bæk har sit udspring i Vorrevang. Her lå tidligere en sump eller en lille sø omtrent ved den sydøstlige del af Vorrevangskolen boldbane og hen over en del af Illerupvej. Herfra løber den nu rørlagte bæk under Randersvej og frem til det sted hvor tankstationen ved Hotel La Tour ligger vel 50 m nord for Christiansbjergs Vandtårn. Der ses det første dæksel. Det er vel ikke uden grund at Vandtårnet blev rejst så tæt på bækkens udspring, da det vel har indikeret, at her var der grundvand.

Fra tankstationen på Randersvej løber bækken mellem Hotel La Tour og Aarhus Tech til Halmstadgade, hvor det næste dækselsystem ligger - tæt ved skolens indgang.

På den anden side af Halmstadgade ligger Christiansbjergs Boldbaner bag en trærække, og med tilgang via en smal sti bag busstoppestedet. Midt på græsbanen findes et tredje og tilsyneladende helt malplacerede betondæksel – for hvad laver et sådant midt på en boldbane. Tja, det er såmænd en lem til den skjulte bæk – siges det.

Fra brønddækslet på Christiansbjerg Boldbaner fortsætter Koldkær Bæk sit rørlagte forløb mod boldbanens trægrænse og herfra under cykelstien langs Vestereng på den anden side af træerne. Herfra er Koldkær bæk åben.

Den genoplivede Koldkær bæk

Koldkær bæk ses på ældre kort i et forløb fra Vorrevang gennem Vestereng og ned mod Brendstrup. Herfra løber bækken ned mod Koldkærgårds marker i Kasted, hvor bækken forgrener sig i to forløb med en del små forgreninger. Den østlige løber ud i Egåen.

Bækken har i adskillige år været afbrudt af rørlægninger blandt andet fra Vestereng til Brendstrup, som gav dette forløb navnet Brendstrup Grøft.

Da det i sin tid blev vedtaget at udvide det eksisterende Aarhus Universitetshospital, Skejby, til et samlet nyt hospitalskompleks ­– også kaldet Det Nye Universitetshospital (DNU) - fik det grønne element høj prioritet i byggeriet. Koldkær bæk blev igen et vigtigt aktiv. 

For DNU er formålet med det grønne projekt dels at inkludere natur som en stimulerende faktor for patientens velbefindende både fysisk og psykisk. Dels at imødekomme fremtidens klimaproblemer, der stiller krav til håndtering af regnvand ved at anlægge regnvandsbassiner, hvorfra vand føres til bækken. Og samtidig at genskabe varieret natur og biodiversitet i byens randområde. Brandstrup Grøft og de omkringliggende marker og småkrat kom derfor også til at indgå i en større grøn lokalplan. 

Det samlede areal for det nyetablerede grønne område er 180.000 m2 stort og 1,2 km fra nord til syd.

Herunder se et gammelt kort fra 1823 og et kort, der illustrerer Koldkær Bæks forløb og historie.

Vestereng

Syd for hospitalet grænser lokalplanområdet op til Vestereng, der er en del af en af byens grønne kiler og et betydningsfuldt område i det ydre bynære grønne areal omkring Universitetshospitalet vestside.

Vestereng er meget gammelt eng- og naturområde beliggende nordvest for Christiansbjerg. Her løber bækken i sit naturlige forløb - dog afbrudt af en rørlægning under Vesterengs Beach-Vollybaner, hvorfra bækken løber mod nordvest gennem et skovområde langs Skydebaneforeningen Vesterengs vestside. Det sidste stykke bæk frem mod Brendstrup Busvej er også lagt i rør. 

Vestereng var oprindeligt en indhegnet mark i Brendstrup ejerlav i Tilst sogn. I 1790'erne blev Vester Enggård bygget af Ancher Jørgen Secher til Kjærbygård. Denne gård blev købt af Aarhus Kommune i 1939, hvorefter avlsbygningerne blev revet ned, så byens garnison kunne anvendte arealet til eksercerplads. Militæret gjorde brug af området frem til 1978. Herefter fortsatte Hjemmeværnet med at gøre brug af skydebanen frem til 1987. Skydebanen og den forholdsvis nye Beach-Vollybane udgjorde tidligere militærets 200 meter lange skydebane. I skoven findes en del forladte bunkere, som udgjorde militærets ammunitionsdepoter.

Langs cykelstien, som bækken løber under fra Christiansbjerg Boldbaner, har kommunen for nylig plantet en æblelund samt bede med spiselige vilde urter og lavendler, og et 300 meter langt jordbærbed. Projektet er en del af ”Smag på Aarhus” - et ambitiøst natur- og madprojekt, der skal skabe spiselige og sanselige miljøer i Aarhus.

På et luftfoto fra 1954 ses det, at der ingen beplantning var på Vestereng den gang. I dag har engen en varierede natur med skov ført til et meget rigt dyre- og planteliv med sjældne insekter. og sang fra mangt et næb. Blandt andet høres Munk, Kærsanger, Havesanger, Tornsanger, Gærdesanger, Løvsanger, Gransanger, Sangdrossel, Solsort, Rødhals, Jernspurv, Gærdesmutte, Rødstjert. Langs står nogle smukke Hvidtjørn hvis røde frugter er eftertragtet af fuglene.

På den anden side af Skovklyngen vest for Skydebanen ligger Bildbjerg, hvorfra, der er et fantastisk udsyn.

Æblelunden, Vestereng

Koldkær bæk og naturen omkring

Udsigt fra Bildbjerg

101 Friendship Park

I den samlede lokalplan for DNU indgik naturligvis også en ny infrastruktur, der skal gøre det nemmere at komme til Hospitalet for trafikanter. Palludan Müllers Vej blev forlænget og ført vest om Hospitalet. Herredsvej blev forlænget med Carl Krebsvej frem til Brendstrup Busvej, mens den sidste stump af Herredsvej forblev en sti, der ender - eller begynder - ved Brendstrup Busvej. 

Mellem Carl Krebs vej, gl. Herredsvej og Brandstrup Busvej opstod der en lille grøn kile mellem Vestereng og DNU. I sydspidsen er der et lille areal med danske løvtræer, mens den genåbnede Koldkær Bæk løber fra Vestereng under Gammel Herredsvej ogslynger sig smukt hen over den brede nordvendte del. Omkring bækken opstod et stenet areal.

I 2017 blev det stenede område med bækken skænket af Region Midtjylland til en park med 101 japanske træer af forskellige sorter, der kan leve i dansk vejr. 101 Friendship Park er et resultat af et samarbejde mellem Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad og EU–Japan Fest Japan Committee i anledningen af 150-års jubilæet for det diplomatiske relationer mellem Danmark og Japan. Parken er plantet af kommunens chefgartner, Vagn Hansen.  

Parken er inspireret af de japanske skovhaver med forskellige træer af arterne som Japansk birk, Japansk paradisæble, Rødstilket løn, Almindelig hjertetræ, Japansk prydæble, Rødnervet løn, Koreakornel, Fujiyamaæble, Skyrækker, Japansk kryptomeria, Penselfyr, Kamtjatkabirk, Kinesertræ, Ellebladet røn og Fuldmåneløn. 

Området vil med tid vokse sig til et smukt og fredfyldt område med blomstrende og farverige træer og en rislende bæk, hvor fiskehejre lander og vilde blomster vokser i jordbunden.

Grøn og blå udvikling vest om DNU

Fra 101 Frendship Park løber Koldkær bæk under Carl Krebs Vej via en faunapassage og forbi et lille trapezformet skovareal. Herfra fortsætter bækken i et stærk snoet forløb vest om DNU’s sydligste regnvandsbassin hvor den løber under Paludan Müllers Vej gennem endnu en faunapassage og fortsætter mod nord forbi Brendstrup Hovedgård. Fra Brendstrup løber bækken i et lige forløb igennem de nordlige Brendstrup marker. Her stopper forløbet midt på marken, hvorefter de sidste ca. 300 m af bækken er rørlagt, indtil bækken igen forbindes med en større forgrening lige syd for Koldkærgård og Agro Food Park forsøgsmarker.

Forløbet fra og med 101 Frendship Park og frem til forgreningen er præget af Grøn Hovedstruktur, Rewilding og landbrug

Århus omkranset af Skove

I 1988 opstod projektet "Århus omkranset af Skove". I planen arbejdede man ud fra begrebet “den grønne hovedstruktur”, hvor man forestillede sig byens bydele adskilt af naturområder. I den forbindelse blev den 83 hektar store Brendstrup Skov rejst af Aarhus Kommune. Skoven består fortrinsvist af bøg, eg og indplante fuglekirsebær og fyr, der fungerer som ammekultur. Skoven har blandt andet flere små vandhuller, hvor der lever forskellige paddearter.

Et andet skovareal, der lå i nærheden af Brendstrup Skov langs gl. Herredsvej på vestsiden af det gamle Skejby Sygehus, har måtte lade livet til fordel for udvidelsen af hospitalet, Palludan Müllers Vej og de nye naturområder, men en lille rest eksisterer endnu.

Bækken løber forbi det lille stykke trapezformede skovareal og op til de sydlige regnvandsbassiner. Her ses ofte rådyr, der søger føde.

Rewilding

Følger man bækken videre kommer man frem til en lille låge, der adviserer at her er der køer på arealet og at adgang er på eget ansvar, da køerne ikke er tamme. Dertil er fodring forbudt. Herfra slynger bækken sig frem mod faunapassagen, der løber under Palludan Müllersvej.

I området her og ved søerne har Region Midtjylland og DNU valgt at sætte fokus på Rewilding således, at man tilbageføre naturen, ved at lade vilde selvsåede planter gro. Projektet har allerede båret frugt, da man blandt andet har registreret den sjældne hvepseedderkop i området.

Endvidere er der er plantet/plantes skovplanter - bl.a. lind, poppel, avnbøg, fuglekirsebær, hyld, hassel, vildæble, pil, el, tjørn, hæg.

Regnbassiner 

Nord for bækken er der etableret et grønt ca. 16.000 Hektar stort, indhegnet område med 5 mindre søer, et stisystem og dertil en lille skur til den flok skotske Galloway kvæg, som græsser i området.

Søerne - eller regnvandsbassiner - opsamler overfladevandet fra veje, parkeringsarealer og tagflader. Vandet herfra ledes videre til Koldkær Bæk. Under udgravningsarbejdet er der fundet ler, der er anvendt som en naturlig lermembran i bunden af søerne, der gør, at vandet ikke kan sive ned i undergrunden, men ledes ud i Koldkærbæk via rør. 

De skotske Galloway kvæg skal ses som en del af naturplejen. Kvæg er generelt gode til naturpleje, fordi de æder et bredt sortiment af de planter, der giver en afgræsning. Kvæg afgræsser gerne både fugtige og tørre områder. Mens de græsser, træder de vissen plantevækst ned, og det giver plads og lys til ny vækst.

Brendstrup

Ved den sydligste regnvandssø ved DNU løber Koldkær bæk gennem en faunapassage til den østlige side af Palludan Müllers Vej og op til Bækhusvej i Brendstrup. Her ligger også en regnvandssø.

Brendstrup er en usædvanlig charmerende landsby, bestående af gårde og landsbyhuse langs to veje: Bækhusvej og Revelhøjvej.

Rundt om Brendstrup Hovedgård fortsætter Bækhusvej som en smal jordvej, der fører frem til bækken og søen nordøst om landsbyen. Langs stien ligger blandt andet bindingsværkshuset Bækhus indhyldet i krat og natur.

Brendistorp eller Brendstrup tilhørte domprovst Skjalm Vognsens ejendom, da han arvede den efter sin broder Jens i 1210, og derefter skænkede den til katedralen i Århus. Skjalm Vognsen var oldebarn af Skjalm Hvide og derved i slægt med Bisp Absalon. 5 af 6 gårde tilhørte stadig kapitlet i 1648.
Både Brendstrupgård og Brendstrup Hovedgård - også kaldet Brendstrup Nedergård – stammer fra 1800-tallet. Brendstrup Hovedgård er for nyligt restaureret on omdannet til lejligheder og rækkehuse.

Revlshøjmarkvej - bækkens forgrening

Efter passagen af Brendstrupgårdene fortsætter Koldkær Bæk igennem de nordre marker i et lige kanalforløb, hvor det sidste del er rørlagt frem til bækkens forgrening ved Agro Food Parks forsøgsmarker. Herfra løber bækken mod øst og vest. Bækforløbet fra Brendstrup og forgreningen danner grænseskel mellem Tilst, Kasted og Skejby sogne. Markvejen fortsætter videre og ender ved vejen Agro Food Park.

Langs dette forløb er der marker og overdrev. Her ses også en af de bunker af marksten, som bønderne gennem år har samlet sammen fra markerne - et kulturhistorisk vidnesbyrd om landbruget.

Lige nord for forgreningen ligger Koldkærgård i Kasted sogn.

Marksten nær bækkens slutning  fra Brendstrup

Forgreningen

Omgivelserne

Koldkærgård / Agro Food Park

I 2009 blev Agro Food Park – innovationscenter for landbrug og fødevarer - etableret i og ved Koldkærgård med 100 ha. jord og 5 ha. Forsøgsmarker på kanten af by og land.

Hvad navnet Koldkær betyder er udikkert. Nordisk Forskningsinstitut foreslår, at der kan være tale om glda. *kaldækot sammensat af adj. glda. kald„ kold“ og subst. glda. kot „hytte“, som rimeligvis er anvendt om hytte uden ildsted. Der kan måske have været tale om en kold hytte, men det må ligge uendelig langt tilbage i tid, da Koldkær blev skænket til domkapitlet i Århus af biskop Peder Vognsen (1191 – 1204) i middelalderen. Han var bror til Skjalm Vognsen til Brendstrup. Gården tilhørte domkapitlet i Århus i årene 1203-1536. Derefter overgik den til Kronen indtil Christian Bielke, der var en dansk-norsk adelsmand og søofficer overtog Koldkær i 1679. Den nuværende hovedbygning er opført i 1856 af J.L. Faurschou, født i Brendstrup.

Stedet må altså have haft større betydning end hvad en kold hytte kan tilbyde. Men ordet kold også indgår ofte som forled i navne på moser, kær o. lign., om sur, fugtig Jordbund, hvilket synes at lyde ganske plausibelt.

Ved Agro Food Park står den originale Ceres Brønd - eller grisebrønd af granit, der forestiller en so med 7 grise. Den blev udført af billedhuggeren Mogens Bøggild og skænket til byen af bryggeriet Ceres i 1941 ved byens 500-års købstadsjubilæum og opstillet ved Rådhuset.

I 1992 blev det besluttet at flytte skulpturen dertil efter gentagne tilfælde af hærværk, hvor soen første gang i 1978 fik sin tryne slået af, og igen hele to gange i 1984. Grisebrønden på Rådhuspladsen er en mere robust afstøbning i bronze.

Skulpturen har indbygget urværk, der får grisene til at tisse på skift og soen til at savle.

Del på facebook
www.skjultesteder.dk
Fotograf: Simon Falkentorp

Kontakt

Foreningen Skjulte Steder
Att.: Annette Damgaard Hansen
Nyringen 30
8240 Risskov
e-mail a.dam@suu.dk
Mobil: 60 64 18 16

Contact info


Association Skjulte Steder
Att.: Annette Damgaard Hansen
Nyringen 30
8240 Risskov
e-mail a.dam@suu.dk
Mobil: + 45 60 64 18 16

Skjulte Steders på facebook

Hidden Places on facebook
Fotograf: Jesper Urup Ruban
Fotograf: Andreas Hvid