Da Ulfkjær blev til Ulfborg
27-07-2021
Ulfborg
Det oprindelige Ulfborg er det, der kaldes Ulfborg Kirkeby. Ulfborg kirke blev bygget i slutningen af 1100-tallet. Ulfborg gav navn til Ulfborg Herred, og herredstinget lå ved den nu overpløjede gravhøj Tinghøj mod øst på Nørre Vosborg Hede. På den nærliggende Galgehøj var der samtidig rettersted. Senere holdtes Tinget ved Ulfborg Kirke og fra 1638 ved Madum Kirke.
Stednavnet Ulfborg havde varierende staveformer som Vlburgh (1317), Wlborre (1461), Vldborg (1491), Wulborg (1497) samt Vlfborrig (1664). Endelsen -borg skal læses som bakke. Navnets forstavelse Ul- er usikker. Tidligere foreslog man gudenavnet Ull. Skiguden, bueguden, jagtguden, skjoldguden Ull eller Uller omtales af Snorre i hans “Edda”. Imod gudenavnet Ull taler dog, at denne gud ikke ellers synes at have været dyrket på dansk område.
I dag hælder man til at navnet sigter til en bakke, hvor man har samlet får til klipning af uld (norrønt: ull) - eller evt. uldlignende vækst, jf. kæruld - halvgræs med hårformet afblomstring. Dog savnes der paralleller i ældre bebyggelsesnavne.
Stednavnet Ulfborg havde varierende staveformer som Vlburgh (1317), Wlborre (1461), Vldborg (1491), Wulborg (1497) samt Vlfborrig (1664). Endelsen -borg skal læses som bakke. Navnets forstavelse Ul- er usikker. Tidligere foreslog man gudenavnet Ull. Skiguden, bueguden, jagtguden, skjoldguden Ull eller Uller omtales af Snorre i hans “Edda”. Imod gudenavnet Ull taler dog, at denne gud ikke ellers synes at have været dyrket på dansk område.
I dag hælder man til at navnet sigter til en bakke, hvor man har samlet får til klipning af uld (norrønt: ull) - eller evt. uldlignende vækst, jf. kæruld - halvgræs med hårformet afblomstring. Dog savnes der paralleller i ældre bebyggelsesnavne.
Ulfkjær
Syd for Ulfborg ligger Ulfkjær.
Ulfkjær var oprindeligt et naturnavn, der i 1688 blev stavet Ugelkier. Også gården Neder Ulfkjær, der lå i samme naturområde, men i Staby sogn, stavedes i 1688 Neder Ugelkier og senere Neder Ulfkjær. Navnet menes at kommes af fuglenavnet ugle (norrønt: ugla) og kær.
I Velling sogn ligger Ulfkær gårde, som i 1683 staves Vlffkiær, dette navn sigter nok til dyrenavnet ulv (Norrønt: ulfr) og kær.
Ulfkjær var oprindeligt et naturnavn, der i 1688 blev stavet Ugelkier. Også gården Neder Ulfkjær, der lå i samme naturområde, men i Staby sogn, stavedes i 1688 Neder Ugelkier og senere Neder Ulfkjær. Navnet menes at kommes af fuglenavnet ugle (norrønt: ugla) og kær.
I Velling sogn ligger Ulfkær gårde, som i 1683 staves Vlffkiær, dette navn sigter nok til dyrenavnet ulv (Norrønt: ulfr) og kær.
Ulfkær Kro og Kongevejen
I 1823 lå der kun en kro i Ulfkjær. Ulfkjær Kro nævnes første gang i 1266 som Uglækiar kro. Kroen kaldtes også Over Ulfkjær.
Forbi kroen løb i fordums tid en kongevej, som nu er væk. Kongevejen kom fra syd og løb over Skjern ådal til Ringkøbing. Herfra løb vejen forbi Tim Kirke, Tingstedet ved Madum kirke, Ulfkær Kro, Ulfborg Kirke og over Storeåen ved Skjærum og videre til Holstebro og Ålborg.
I Ulfborg (tidligere Ulfkjær) findes der endnu rester af kongevejen. I baggården Harbogade 7 og 5 samt Herredsgade 8, findes der en lille passage, som er en rest af den gamle konge- og hærvej. Længere mod syd ligger gaden Kongevejen. Den sydlige del af Kongevejen, der løber mellem Grønningen og Lundgade og ind i Ulfborg Anlæg, følger det originale forløb af den gamle Kongevej.
På et sognekort fra 1839 ses den firlængede kro samt afmærkninger af den gamle kongevej, der allerede da var ved at forsvinde - disse afmærkninger er tegnet op med rødt på kortet herunder. Det må formodes, at kroen er anlagt netop der, som et opholdssted for konge, hær og studedrivere – eller hvem der ellers har brugt denne gamle vestlige hærvej.
Forbi kroen løb i fordums tid en kongevej, som nu er væk. Kongevejen kom fra syd og løb over Skjern ådal til Ringkøbing. Herfra løb vejen forbi Tim Kirke, Tingstedet ved Madum kirke, Ulfkær Kro, Ulfborg Kirke og over Storeåen ved Skjærum og videre til Holstebro og Ålborg.
I Ulfborg (tidligere Ulfkjær) findes der endnu rester af kongevejen. I baggården Harbogade 7 og 5 samt Herredsgade 8, findes der en lille passage, som er en rest af den gamle konge- og hærvej. Længere mod syd ligger gaden Kongevejen. Den sydlige del af Kongevejen, der løber mellem Grønningen og Lundgade og ind i Ulfborg Anlæg, følger det originale forløb af den gamle Kongevej.
På et sognekort fra 1839 ses den firlængede kro samt afmærkninger af den gamle kongevej, der allerede da var ved at forsvinde - disse afmærkninger er tegnet op med rødt på kortet herunder. Det må formodes, at kroen er anlagt netop der, som et opholdssted for konge, hær og studedrivere – eller hvem der ellers har brugt denne gamle vestlige hærvej.
Ulfkjær Marked
Det var kroen og den perfekte infrastruktur med veje til både Ringkøbing og Holstebro og mod vest til Staby og Husby - og dermed også til fiskerlejerne ved Thorsminde og Hvide Sande, der førte til, at det kongeligt privilegerede Ulfkjær Marked (nu Ulfborg marked) kom til at ligge i Ulfkjær og ikke i Ulfborg.
Et sted mellem 1839 og 1875 anlagde man også en direkte vej mod øst til Thorsted, hvorfra mange bønder må være kommet for at handle på markedet. Der er stadigvæk en rest af den ældste Thorstedvej tilbage, som i dag kendes under navnet Stenildvej. Torstedvej blev nemlig rettet ud og ligger i dag 230 m. længere mod syd
Ulfkær Marked blev afholdt første gang d. 21. august 1840. Markedet lå overfor kroen på den modsatte side af vejen til Holstebro. Markedet holdes endnu, men nu under navnet Ulfborg Marked. Med tiden er det flyttet rundt i forhold til ny bebyggelse.
Et sted mellem 1839 og 1875 anlagde man også en direkte vej mod øst til Thorsted, hvorfra mange bønder må være kommet for at handle på markedet. Der er stadigvæk en rest af den ældste Thorstedvej tilbage, som i dag kendes under navnet Stenildvej. Torstedvej blev nemlig rettet ud og ligger i dag 230 m. længere mod syd
Ulfkær Marked blev afholdt første gang d. 21. august 1840. Markedet lå overfor kroen på den modsatte side af vejen til Holstebro. Markedet holdes endnu, men nu under navnet Ulfborg Marked. Med tiden er det flyttet rundt i forhold til ny bebyggelse.
De ældste bygninger og de tilbageværende rester
Noget af det første, der blev bygget i Ulfkjær, var et lægehus, et apotek og en smedje.
Hvornår smedjen blev bygget, vides ikke, men i betragtning af at Ulfborg marked blandt andet var et hestemarked, har der nok tidligt været brug for en smed, der kunne levere hestesko. Bygningen eksisterer ikke længere.
Det første lægehus blev bygget på foranledning af Johannes Lauridsen i Ulfkjær Kro. Den første distrikslæge flyttede ind i 1870. Huset blev ombygget i 1909 og eksisterer endnu på adressen Herredsgade 8. Huset fungerede som lægehus til omkring 1972 og var dermed lægehus i over 100 år.
Det gamle apotek blev oprettet ifølge kongelige bevilling allerede i 1871 på foranledning af lægen og den spæde bys borgere. Ulfkjær Apotek åbnede for publikum d. 30. juli 1872. på nuværende Holmegade 19. Det gamle apotek blev, så vidt vides, ombygget i 1913, men forblev på samme grund.
Apoteket lå på samme adresse indtil 22. juli 1961, hvorefter det åbnede i nye lokaler bygget på en udmatrikuleret grund af den tidligere ejendom, nemlig i apotekets have. Adressen var nu Holmegade 17. Her var der apotek indtil 2009. Sammenlagt var der apotekervirksomhed på grunden i 137 år. Bygningen blev overtaget af Dana Radio i 1961. I dag huser den gamle bygning Radio Vest.
Hvornår smedjen blev bygget, vides ikke, men i betragtning af at Ulfborg marked blandt andet var et hestemarked, har der nok tidligt været brug for en smed, der kunne levere hestesko. Bygningen eksisterer ikke længere.
Det første lægehus blev bygget på foranledning af Johannes Lauridsen i Ulfkjær Kro. Den første distrikslæge flyttede ind i 1870. Huset blev ombygget i 1909 og eksisterer endnu på adressen Herredsgade 8. Huset fungerede som lægehus til omkring 1972 og var dermed lægehus i over 100 år.
Det gamle apotek blev oprettet ifølge kongelige bevilling allerede i 1871 på foranledning af lægen og den spæde bys borgere. Ulfkjær Apotek åbnede for publikum d. 30. juli 1872. på nuværende Holmegade 19. Det gamle apotek blev, så vidt vides, ombygget i 1913, men forblev på samme grund.
Apoteket lå på samme adresse indtil 22. juli 1961, hvorefter det åbnede i nye lokaler bygget på en udmatrikuleret grund af den tidligere ejendom, nemlig i apotekets have. Adressen var nu Holmegade 17. Her var der apotek indtil 2009. Sammenlagt var der apotekervirksomhed på grunden i 137 år. Bygningen blev overtaget af Dana Radio i 1961. I dag huser den gamle bygning Radio Vest.
Ulfborg Station
Den jyske længdebane blev anlagt af staten, der i 1867 overtog de jysk-fynske baner. Placeringen af stationer langs den vestjyske bane blev bestemt af tværgående veje, og station skulle derfor placeres ved vejen fra Staby til Thorsted – altså i Ulfkjær. Efter sigende skal sognerådet have stillet krav om at stationen fik navn efter sognet - og ikke efter beliggenheden i Ulfkær.
Der var en stærk sammenhæng mellem landbruget og stationsbyerne, som blev knudepunkter for transport af landbrugsprodukter, og det har derfor været en stor fordel med en station ved det store handelsmarked.
Jernbanen åbnede for godstrafik den 31. marts 1875 og den 15. april for persontrafik. Herefter blev Ulfkjær til Ulfborg Stationsby. Samtidig fik det gamle Ulfborg kaldenavnet Ulfborg Kirkeby.
Der var en stærk sammenhæng mellem landbruget og stationsbyerne, som blev knudepunkter for transport af landbrugsprodukter, og det har derfor været en stor fordel med en station ved det store handelsmarked.
Jernbanen åbnede for godstrafik den 31. marts 1875 og den 15. april for persontrafik. Herefter blev Ulfkjær til Ulfborg Stationsby. Samtidig fik det gamle Ulfborg kaldenavnet Ulfborg Kirkeby.
I Ulfborg har der indtil dagsdato floreret en historie om, at årsagen til stationens placering i Ulfkjær skyldtes, at bønderne i herreds- og kirkebyen Ulfborg ikke ville have en station, fordi der ville komme røde jernbanebørster til landsbyen. Placeringen af stationerne var dog en folketingsbeslutning, og godsejer og etatsråd Evald Tang på Nørre Vosborg, der blev valgt ind i Landstinget i 1848, var en stor tilhænger af jernbanen, fordi studene beviseligt tabte i vægt og værdi, når de skulle drives til Hamborg. Alligevel er historien rigtig god, da den fortæller en hel del om vestjysk fortællekunst, humor og ironi, der ender som en vandrehistorie. Og hvem ved i virkeligehden, hvad der er blevet sagt på sognerådsmøderne?
Ulfborg Stationsby
I dag kendes Ulfborg Stationsby kun under navnet Ulfborg og det gamle Ulfborg under navnet Ulfborg Kirkeby. Stationsbyen lå i den del af sognet, som hed Sønderkær.
I 1900 besluttede en kreds af byens beboere, at Ulfborg stationsby skulle have sin egen kirke, så man slap for at drage 3,5 km til sognets kirke i Ulfborg Kirkeby. Byggeriet blev udført af lokale håndværkere og den nye kirke fik navnet Ulfkær kirke. I 1901 havde byen vokset sig op på 97 huse og 690 indbyggere.
I 1900 besluttede en kreds af byens beboere, at Ulfborg stationsby skulle have sin egen kirke, så man slap for at drage 3,5 km til sognets kirke i Ulfborg Kirkeby. Byggeriet blev udført af lokale håndværkere og den nye kirke fik navnet Ulfkær kirke. I 1901 havde byen vokset sig op på 97 huse og 690 indbyggere.
Da resterne af Ulfkjær kro forsvandt
I 1897 flyttede krofunktionen over på den modsatte side af gaden. Her byggede Johannes Lauridsen Ulfborg Gæstgivergård. Omkring den tid blev Ulfkjær Kors gamle østlænge revet ned og ombygget til stuehus, mens gården nu blev anvendt til landbrug. Køerne gik på markerne bag Holmegade og Harbogade.
I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne blev markerne bag Ulfkjær gamle kro inddraget til opførelsen af et nyt kvarter. Et af de første huse - om ikke DET første hus - blev bygget 1968 bag Harbogade 10, der i dag er omdannet til parkeringsplads. Omtrent samtidig blev den første vej anlagt. Den fik navnet Ulfkjærvej og huset fik adressen Ulfkjærvej 5. Huset blev bygget af ejeren selv.
Omkring 1977 blev den gamle kros længer revet ned. Stuehuset, der blev nybygget i 1900, og en lille sidebygning eksisterer endnu. Årsagen har uden tvivl været, at igangsættelsen af det nye parcelhuskvarter har gjort det umuligt at drive landbrug fra byen, hvorved bygningerne mistede deres funktion.
Under nedrivningen kontaktede vognmand Jepsen, som skulle fjerne murbrokkerne, dyrlæge Damgaard, og spurgte, om der var noget han kunne bruge. Dyrlægen havde øje for værdifulde gamle ting og tog en porthammer fra 1857, fra dengang Anders Husted var krovært, med sig. Porthammeren endte derfor i dyrlægeboligen, Harbogade 10, som dekoration over pejsen. I dag hænger den hos hans gode ven, snedker- og møbelhandler Aage Arnoldsen, og er på den måde blevet bevaret og passet på.
I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne blev markerne bag Ulfkjær gamle kro inddraget til opførelsen af et nyt kvarter. Et af de første huse - om ikke DET første hus - blev bygget 1968 bag Harbogade 10, der i dag er omdannet til parkeringsplads. Omtrent samtidig blev den første vej anlagt. Den fik navnet Ulfkjærvej og huset fik adressen Ulfkjærvej 5. Huset blev bygget af ejeren selv.
Omkring 1977 blev den gamle kros længer revet ned. Stuehuset, der blev nybygget i 1900, og en lille sidebygning eksisterer endnu. Årsagen har uden tvivl været, at igangsættelsen af det nye parcelhuskvarter har gjort det umuligt at drive landbrug fra byen, hvorved bygningerne mistede deres funktion.
Under nedrivningen kontaktede vognmand Jepsen, som skulle fjerne murbrokkerne, dyrlæge Damgaard, og spurgte, om der var noget han kunne bruge. Dyrlægen havde øje for værdifulde gamle ting og tog en porthammer fra 1857, fra dengang Anders Husted var krovært, med sig. Porthammeren endte derfor i dyrlægeboligen, Harbogade 10, som dekoration over pejsen. I dag hænger den hos hans gode ven, snedker- og møbelhandler Aage Arnoldsen, og er på den måde blevet bevaret og passet på.
Nyt kvarter og gamle sognegrænser
Det nye parcelhuskvarter udviklede sig hurtigt.
Fra 1970'erne og hen over 1990'erne blev der efterhånden bygget parcelhuskvarter på tværs af sognegrænsen til Staby. Med kommunesammenlægningen i 1970 blev det let at overskride de gamle skel, da Staby nu hørte under Ulfborg-Vemb Kommune.
Neder Ulfkjær, der lå i Staby sogn, kom nu pludseligt til at ligge midt i et nyt parcelhuskvarter i Ulfborg. Gården havde været en landbrugsgård og senere minkfarm indtil Ulfborg sprængte rammerne for land og by. I dag er stuehuset, en villa opført i 1877, beliggende på Majsvænget 15. Gårdens matrikel er dog langt, langt ældre. På det gamle sognekort fra Staby anno 1839, som ses herunder, er Neder Ulfkjær beliggende på grænsen til Ulfborg sogn.
Det gamle markskel mellem de to sogne eksisterer stadigvæk - nu som cykelsti midt i parcelhuskvarteret. Skellet kan ligeledes følges på den modsatte side af Harbogade, hvor ”Skovstien” udgør skellet. Også her har Ulfborg bredt sig over markskellet til Stabysiden med et nyt kvarter kaldet Søparken.
I dag er der ca. 2.426 indbyggere i de to sogne - Ulfborg Kirke og Ulfkær Kirke, heraf bor de 1.995 (2021) i Ulfborg (Stationsby).
Fra 1970'erne og hen over 1990'erne blev der efterhånden bygget parcelhuskvarter på tværs af sognegrænsen til Staby. Med kommunesammenlægningen i 1970 blev det let at overskride de gamle skel, da Staby nu hørte under Ulfborg-Vemb Kommune.
Neder Ulfkjær, der lå i Staby sogn, kom nu pludseligt til at ligge midt i et nyt parcelhuskvarter i Ulfborg. Gården havde været en landbrugsgård og senere minkfarm indtil Ulfborg sprængte rammerne for land og by. I dag er stuehuset, en villa opført i 1877, beliggende på Majsvænget 15. Gårdens matrikel er dog langt, langt ældre. På det gamle sognekort fra Staby anno 1839, som ses herunder, er Neder Ulfkjær beliggende på grænsen til Ulfborg sogn.
Det gamle markskel mellem de to sogne eksisterer stadigvæk - nu som cykelsti midt i parcelhuskvarteret. Skellet kan ligeledes følges på den modsatte side af Harbogade, hvor ”Skovstien” udgør skellet. Også her har Ulfborg bredt sig over markskellet til Stabysiden med et nyt kvarter kaldet Søparken.
I dag er der ca. 2.426 indbyggere i de to sogne - Ulfborg Kirke og Ulfkær Kirke, heraf bor de 1.995 (2021) i Ulfborg (Stationsby).
Gadenavne
Ulfborg Stationaby fik ikke gadenavne før end 1933. Postvæsenet ønskede særprægede navne og H.J. Aastrup satte sig for at komme en mulig sognerådsvedtagelse i forkøbet. Aastrup, der var datidens mest kulturelle ulfborgensere, fik trods modstand vedtaget navnene: Ullsgade, Torsgade, Stenildvej. Harbogade, Herredsgade, Tømmerslippen, Reberbanen, kirkevænget, Grønningen, Lundgade, Nørredige, Østerled og Bramsvej.
H. J. Aastrup skrev i sin dagbog: Men de nye byer – stationsbyerne – har jo ingen historie; her må man søge at finde tilbage til gudenavnene fra hedenskabet, for saa vidt som de har hjemsted paa egnen, og til middelalderens marknavne og navne, der er knyttede til tingstederne.
Lidt om navnene
Herredsgade henviser til Ulfborg som hovedby i Ulfborg Herred. Et herred betegner en mindre retskreds i et skandinavisk land.
Harbogade henviser efter al sandsynlighed til Hardsyssel, som Ulfborg Herred var beliggende i. Syssel er betegnelsen for en administrativ enhed i det middelalderlige Danmark. Faktisk førte vejen mod Harbogårde beliggende i Fjand, S. Nissum. Etymologien forklarer at forleddet Harbo på gammeldansk var Harthbo i betydningen beboer i Hartsyssel. Harbogade er skal derfor nok forstås som hartboernes gade.
Ullsgade tager navn efter den nordiske gud Ull, som tidligere storgforskere mente byen var opkaldt efter - Ullborg.
Torsgade henviser til guden Tor, som Torsted er opkaldt efter
Stenildvej er den ældste vej mod Torsted, som fører forbi Stenild Bakke – lige øst for de nuværende skydebaner. Her var der forhistorisk et offersted.
Reberbanen skyldes et rebslageri, som lå ved ved stationen.
Kirkevænget navngivet efter kirkens placering
Grønningen synes, efter kort at bedømme, at være ført ind over en grønning - det vil sige en græsbevokset plads; græsplæne el.lign. Gaden er anlagt nord for Ulfborg Anlæg.
Lundgade fører til Anlægget. En Lund er en lille parklignende skov.
Nørredige henviser naturligvis til et nordliggende dige - muligvis et nordre markskel for gården Skovgård på hvis marker Ulfborg Station blev anlagt. Markskel blev somregel markeret med diger eller gærder af sten, jord, tørv m.m. som skulle afgrænse området.
Østerled udgør byens grænse op til banelegemet og ligger placeret langs banen. Et led er en kant eller en retning.
Bramsvej – Aastrup skriver Bræmme i en parentes ved Bramsvej. En bræmme er en rand som afgrænsende en del af noget. Gaden er lagt præcis i en af Skovgårds markskel.
H.J. Aastrup lod en fynsk kunsthåndværker og smedemester forarbejde gadeskiltene, hvoraf flere eksisterer den dag i dag, mens andre har måtte lade livet i byfornyelsens rus.
H. J. Aastrup skrev i sin dagbog: Men de nye byer – stationsbyerne – har jo ingen historie; her må man søge at finde tilbage til gudenavnene fra hedenskabet, for saa vidt som de har hjemsted paa egnen, og til middelalderens marknavne og navne, der er knyttede til tingstederne.
Lidt om navnene
Herredsgade henviser til Ulfborg som hovedby i Ulfborg Herred. Et herred betegner en mindre retskreds i et skandinavisk land.
Harbogade henviser efter al sandsynlighed til Hardsyssel, som Ulfborg Herred var beliggende i. Syssel er betegnelsen for en administrativ enhed i det middelalderlige Danmark. Faktisk førte vejen mod Harbogårde beliggende i Fjand, S. Nissum. Etymologien forklarer at forleddet Harbo på gammeldansk var Harthbo i betydningen beboer i Hartsyssel. Harbogade er skal derfor nok forstås som hartboernes gade.
Ullsgade tager navn efter den nordiske gud Ull, som tidligere storgforskere mente byen var opkaldt efter - Ullborg.
Torsgade henviser til guden Tor, som Torsted er opkaldt efter
Stenildvej er den ældste vej mod Torsted, som fører forbi Stenild Bakke – lige øst for de nuværende skydebaner. Her var der forhistorisk et offersted.
Reberbanen skyldes et rebslageri, som lå ved ved stationen.
Kirkevænget navngivet efter kirkens placering
Grønningen synes, efter kort at bedømme, at være ført ind over en grønning - det vil sige en græsbevokset plads; græsplæne el.lign. Gaden er anlagt nord for Ulfborg Anlæg.
Lundgade fører til Anlægget. En Lund er en lille parklignende skov.
Nørredige henviser naturligvis til et nordliggende dige - muligvis et nordre markskel for gården Skovgård på hvis marker Ulfborg Station blev anlagt. Markskel blev somregel markeret med diger eller gærder af sten, jord, tørv m.m. som skulle afgrænse området.
Østerled udgør byens grænse op til banelegemet og ligger placeret langs banen. Et led er en kant eller en retning.
Bramsvej – Aastrup skriver Bræmme i en parentes ved Bramsvej. En bræmme er en rand som afgrænsende en del af noget. Gaden er lagt præcis i en af Skovgårds markskel.
H.J. Aastrup lod en fynsk kunsthåndværker og smedemester forarbejde gadeskiltene, hvoraf flere eksisterer den dag i dag, mens andre har måtte lade livet i byfornyelsens rus.
Klik på billederne og pilene og læs billedteksterne
Klik på links herunder:
Kilder:
Om stednavnet:
Danmarks Stednavne
Trap Danmark
Om Kongevejen:
Aage Arnoldsen: Forfulgt af kunst - og hvordan man slipper heldigt fra det, side 362
Om markedet og stationen:
Alfred Kaae: Ulfborg II, side 196
Ole Edvard Mogensen: Sporene i Ulfborg-Vemb, Egnshistorisk Studiecenter Ulfborg-Vemb 2009
Danmarks Jernbanemuseum
Mediestream
Om de første huse
Din Geo
Ulfborg Apotek
Gæstgivergården
Den store Danske - lex
Om kongevejen og skelgrænserne
Historiske kort på nettet
Om gadenavne:
Fra Aarsskiftet 1990: H. J. Aastrups Dagbog.
Andet
Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv
Historisk Atals
Klik på links herunder:
Kilder:
Om stednavnet:
Danmarks Stednavne
Trap Danmark
Om Kongevejen:
Aage Arnoldsen: Forfulgt af kunst - og hvordan man slipper heldigt fra det, side 362
Om markedet og stationen:
Alfred Kaae: Ulfborg II, side 196
Ole Edvard Mogensen: Sporene i Ulfborg-Vemb, Egnshistorisk Studiecenter Ulfborg-Vemb 2009
Danmarks Jernbanemuseum
Mediestream
Om de første huse
Din Geo
Ulfborg Apotek
Gæstgivergården
Den store Danske - lex
Om kongevejen og skelgrænserne
Historiske kort på nettet
Om gadenavne:
Fra Aarsskiftet 1990: H. J. Aastrups Dagbog.
Andet
Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv
Historisk Atals
