På tur langs Aarhus Købstads vange, enge og tofter
19-04-2018
Aarhus bys Jorde
Før 1857 lå Aarhus bys jorder og marker uden for byportene nord og nordvest for Aarhus by. Købstadens markjorder var overordnet set inddelt i 3 vange: Møllevangen, Vorrevangen og Skovvangen, som var underopdelt i fald. Dertil kom Oldjorden og Riis Skov. Markskellene mellem Aarhus' jorde og de omkringliggende sognekommuner - Åby, Hasle, Skejby og Vejlby – var markeret med hegn og diger.
På trods af at hver eneste plet i dag er bebygget og de fire landsbyer i 1970 blev lagt ind under Aarhus Kommune, er det stadigvæk muligt at følge forløbet rundt om det samlede jordareal med omkring 85 - 90% præcision via gangstier og veje, som ligger der, hvor skellene oprindeligt lå.
Møllevangen og Skovvangen er de ældste vange lige som Oldjorden også har tilhørt byen fra ældre tid.
I slutningen af 1300-t. red dronning Margrethe den 1. langs bymarkerne og fastsatte grænserne, samtidig sikrede hun Aarhus by og dens borgere den sydlige del af Riis skov. Det nævnes ikke hvornår byen kom i besiddelse af Mølle- og Skovvangen, men det vides, at markerne tilhørte byen på Dronning Margrethe I's tid og derfor også før.
Oldjorden lå oprindeligt hen som en forte til Ry. En forte er en vej, der blev anvendt til at drive kvæg. Senere blev Oldjorden udlagt til græsningsareal for kreaturer. Oldjord betyder udmark eller overdrev, der ligger til græsning. På gl. dansk woll, wall, mark, slette, norrønt: vǫllr.
Nede ved åen lå en eng, der strakte sig helt ind til byen, den kaldtes gaasemaaen - eller Gåsemaen, da byens gæs gik her. Her ligger nu Ceresbyen (Made betyder eng). Vest for den lå en eng kaldet Hirsrud.
Tæt på byen lå også en række tofter - til eksempel kan nævnes Østre Toft, som lå langs Riis Skovs nedre sydlige del og frem til Mejlgade Port, som lå ved Mejlborg. Dertil kom De Nordre Tofter, der lå uden for byportene langs nuværende Nørregade og Nørre Allé.
I 1542 gav Kong Christian den III Aarhus købstad tilladelse til at anvende Vorrevangen, samtidig skænkede han den nordlige del af Riis Skov til Aarhus Købstad. Siden da blev omfanget af vange og jorde udvidet flere gange til det areal der var i 1800-t. og som skal følges her.
De få steder hvor der er et slip, et brud eller en omkørsel i ruten langs de samlede bymarker på grund af uvejsomt terræn, afspærringer eller bebyggelse er forholdsvis små. På kortene her under er ruten markeret med rød streg. Blå streg angiver det originale markskel, men kun der, hvor man er nødt til at tage en lille omvej på grund af afspærringer eller ikke kan medbringe cykel.
Kilde:
På Borgernes Mark af Trine Locht Elkjær
Blade af Aarhus bys historie af J. Hoffmeyer
WikiAarhus
Fb-side: Gamle Århus
Smag på Aarhus
Finnebyen.dk
Fotos: Skjulte Steder, Annette Damgaard
Maleri: Peter Holm, Riis Skov, Den Gamle By
Kort:
Blade af Aarhus Bys Historie
Historiesk kort på nettet: geodatastyrelsen
Google maps
På trods af at hver eneste plet i dag er bebygget og de fire landsbyer i 1970 blev lagt ind under Aarhus Kommune, er det stadigvæk muligt at følge forløbet rundt om det samlede jordareal med omkring 85 - 90% præcision via gangstier og veje, som ligger der, hvor skellene oprindeligt lå.
Møllevangen og Skovvangen er de ældste vange lige som Oldjorden også har tilhørt byen fra ældre tid.
I slutningen af 1300-t. red dronning Margrethe den 1. langs bymarkerne og fastsatte grænserne, samtidig sikrede hun Aarhus by og dens borgere den sydlige del af Riis skov. Det nævnes ikke hvornår byen kom i besiddelse af Mølle- og Skovvangen, men det vides, at markerne tilhørte byen på Dronning Margrethe I's tid og derfor også før.
Oldjorden lå oprindeligt hen som en forte til Ry. En forte er en vej, der blev anvendt til at drive kvæg. Senere blev Oldjorden udlagt til græsningsareal for kreaturer. Oldjord betyder udmark eller overdrev, der ligger til græsning. På gl. dansk woll, wall, mark, slette, norrønt: vǫllr.
Nede ved åen lå en eng, der strakte sig helt ind til byen, den kaldtes gaasemaaen - eller Gåsemaen, da byens gæs gik her. Her ligger nu Ceresbyen (Made betyder eng). Vest for den lå en eng kaldet Hirsrud.
Tæt på byen lå også en række tofter - til eksempel kan nævnes Østre Toft, som lå langs Riis Skovs nedre sydlige del og frem til Mejlgade Port, som lå ved Mejlborg. Dertil kom De Nordre Tofter, der lå uden for byportene langs nuværende Nørregade og Nørre Allé.
I 1542 gav Kong Christian den III Aarhus købstad tilladelse til at anvende Vorrevangen, samtidig skænkede han den nordlige del af Riis Skov til Aarhus Købstad. Siden da blev omfanget af vange og jorde udvidet flere gange til det areal der var i 1800-t. og som skal følges her.
De få steder hvor der er et slip, et brud eller en omkørsel i ruten langs de samlede bymarker på grund af uvejsomt terræn, afspærringer eller bebyggelse er forholdsvis små. På kortene her under er ruten markeret med rød streg. Blå streg angiver det originale markskel, men kun der, hvor man er nødt til at tage en lille omvej på grund af afspærringer eller ikke kan medbringe cykel.
Kilde:
På Borgernes Mark af Trine Locht Elkjær
Blade af Aarhus bys historie af J. Hoffmeyer
WikiAarhus
Fb-side: Gamle Århus
Smag på Aarhus
Finnebyen.dk
Fotos: Skjulte Steder, Annette Damgaard
Maleri: Peter Holm, Riis Skov, Den Gamle By
Kort:
Blade af Aarhus Bys Historie
Historiesk kort på nettet: geodatastyrelsen
Google maps
Kort
Her ses arealet af byens jorde indkredset med rødt. Numrene angiver en delstrækning langs ruten, som er beskrevet her under.
På de individuelle rutekort vises vejen med rød linje, mens den bål linje viser det oprindelige skel, såfremt der er små differencer i forløbet.
På de individuelle rutekort vises vejen med rød linje, mens den bål linje viser det oprindelige skel, såfremt der er små differencer i forløbet.
Gaasemaen og Hirsrud
1. Langs Brabrandstien (Gaasemaen og Hirsrud)
Ruten starter ved Thorvaldsensgade, der hvor Brabrandstien tager sin begyndelse. Man følger stien bag om Folkestedet og helt frem til Ringgaden, som man krydser, og fortsætter frem til Trindsøvej.
Langs det første stykke følger man Gåsemaen, hvor byens gæs græssede. På denne eng blev Ceres grundlagt i 1856. Det sidste stykke hen til det gamle Åby Mark mod vest var oprindelig en eng kaldet Histrud. Her ligger nu bl.a. Åparken og Stark.
Syd for åen lå tidligere Viby sogn, men i forbindelse med industrialiseringen opkøbte Aarhus jordene med henblik på at flytte Aarhus Godsbanegård her til i midten af 1890erne.
Thorvaldsensgade - koordinater 56.156363, 10.195554
Trindsøvej - koordinater 56.153716, 10.180788
Ruten starter ved Thorvaldsensgade, der hvor Brabrandstien tager sin begyndelse. Man følger stien bag om Folkestedet og helt frem til Ringgaden, som man krydser, og fortsætter frem til Trindsøvej.
Langs det første stykke følger man Gåsemaen, hvor byens gæs græssede. På denne eng blev Ceres grundlagt i 1856. Det sidste stykke hen til det gamle Åby Mark mod vest var oprindelig en eng kaldet Histrud. Her ligger nu bl.a. Åparken og Stark.
Syd for åen lå tidligere Viby sogn, men i forbindelse med industrialiseringen opkøbte Aarhus jordene med henblik på at flytte Aarhus Godsbanegård her til i midten af 1890erne.
Thorvaldsensgade - koordinater 56.156363, 10.195554
Trindsøvej - koordinater 56.153716, 10.180788
Hirsrud - Oldjorden
2. Passage Gennem industri (Hirsrud og Oldjorden vest)
Det videre forløb går mod nordvest og fra det forhen Hirsrud eng og frem mod oldjorden. Dette lille stykke ligger mellem Søren Frichs Vej og Silkeborgvej, hvor der i dag er virksomheder og småindustri. Her er det vanskeligt at følge markskellet helt præcist op til Silkeborgvej.
Man følger Trindsøvej, som ligger parallelt med det gamle skel, frem til Silkeborgvej.
Trindsøvej - koordinater 56.153716, 10.180788
Silkeborgvej - Koordinater 56.155930, 10.176099
Det videre forløb går mod nordvest og fra det forhen Hirsrud eng og frem mod oldjorden. Dette lille stykke ligger mellem Søren Frichs Vej og Silkeborgvej, hvor der i dag er virksomheder og småindustri. Her er det vanskeligt at følge markskellet helt præcist op til Silkeborgvej.
Man følger Trindsøvej, som ligger parallelt med det gamle skel, frem til Silkeborgvej.
Trindsøvej - koordinater 56.153716, 10.180788
Silkeborgvej - Koordinater 56.155930, 10.176099
Et mere nøjagtige skel går imellem industribygningerne parallelt med Trindsøvej - som ikke er en offentlig passage. Det sidste forløb er endvidere blokeret af byggerier, hvorfor man kun kan komme videre til Skileborgvej via Heimdalsvej.
Trindsøvej - Koordinater 56.153716, 10.180788
Hegn - Koordinater 56.154149, 10.179929
Orkestergraven Koordinater 56.153931, 10.179283
Heimdalsvej - Koordinater 56.154449, 10.177882
Silkeborgvej - Koordinater 56.155930, 10.176099
Trindsøvej - Koordinater 56.153716, 10.180788
Hegn - Koordinater 56.154149, 10.179929
Orkestergraven Koordinater 56.153931, 10.179283
Heimdalsvej - Koordinater 56.154449, 10.177882
Silkeborgvej - Koordinater 56.155930, 10.176099
Oldjord
3. Haveforeningen Oldjorden (Oldjorden - vest)
Ved Silkeborgvej går man ind mellem bygningen Grænsen og nabobygningen og følger derefter vejen langs HF Oldjordens vestlige sti frem til Fenrisvej. Stien udgør skellet mellem Oldjorden og Åbymark meget præcist.
Haveforeningen Oldjorden blev grundlagt i 1918, med det klausul, at grundene kunne inddrages af kommunen, såfremt der blev behov for det. I 1927 blev Vestre Kirkegård indviet på Oldjorden øst for haverne. Forudsætningen var herefter at området kunne inddrages til fremtidig udvidelse af Vestre Kirkegård samt til udvidelse af veje og stier, såfremt det skulle blive nødvendigt.
Indtil videre er kun to række haver blevet inddraget til udvidelse af kirkegården, samt den øverste nordlige del til Aarhus Stadsgymnasium i 1958.
Silkeborgvej 188-194 - Koordinater 56.156023, 10.175955
Fenrisvej - Koordinater 34-68 56.160770, 10.169628
Ved Silkeborgvej går man ind mellem bygningen Grænsen og nabobygningen og følger derefter vejen langs HF Oldjordens vestlige sti frem til Fenrisvej. Stien udgør skellet mellem Oldjorden og Åbymark meget præcist.
Haveforeningen Oldjorden blev grundlagt i 1918, med det klausul, at grundene kunne inddrages af kommunen, såfremt der blev behov for det. I 1927 blev Vestre Kirkegård indviet på Oldjorden øst for haverne. Forudsætningen var herefter at området kunne inddrages til fremtidig udvidelse af Vestre Kirkegård samt til udvidelse af veje og stier, såfremt det skulle blive nødvendigt.
Indtil videre er kun to række haver blevet inddraget til udvidelse af kirkegården, samt den øverste nordlige del til Aarhus Stadsgymnasium i 1958.
Silkeborgvej 188-194 - Koordinater 56.156023, 10.175955
Fenrisvej - Koordinater 34-68 56.160770, 10.169628
4. Vej omkring Aarhus Statsgymnasium (Oldjord - vest og nord)
For enden af Haveforeningen Oldjordens sti når man frem til Fenrisvej, som man krydser. Den oprindelige skelvej ligger på Statsgymnasiets grund og er ikke offentlig. Man tager derfor parallelgaden Dengebakken frem til en grusbelagt indkørsel på højre hånd, der løber forbi Hasle Tennisklub. Herfra løber stien ud i vejen Præstehaven og følger det oprindelig skel, som man følger frem til en ny sti på højre hånd, der fører gennem tunnelen under Viborgvej.
Fenrisvej - Koordinater 34-68 56.160770, 10.169628
Degnebakken - Koordinater 56.160583, 10.168952
Præstehaven - Koordinater 56.162241, 10.167394
Sti til tunnel - Koordinater 56.162686, 10.172289
Tunnel - koordinater 56.163484, 10.173486
For enden af Haveforeningen Oldjordens sti når man frem til Fenrisvej, som man krydser. Den oprindelige skelvej ligger på Statsgymnasiets grund og er ikke offentlig. Man tager derfor parallelgaden Dengebakken frem til en grusbelagt indkørsel på højre hånd, der løber forbi Hasle Tennisklub. Herfra løber stien ud i vejen Præstehaven og følger det oprindelig skel, som man følger frem til en ny sti på højre hånd, der fører gennem tunnelen under Viborgvej.
Fenrisvej - Koordinater 34-68 56.160770, 10.169628
Degnebakken - Koordinater 56.160583, 10.168952
Præstehaven - Koordinater 56.162241, 10.167394
Sti til tunnel - Koordinater 56.162686, 10.172289
Tunnel - koordinater 56.163484, 10.173486
Til orientering kan det fortælles, at den oprindelige skellinje ligger langs den vestlige trægrænse og boldbane på Statsgymnasiets grund. Denne meget smalle sti fører op ad et dige, der fører ud til stien ved Hasle Tennisklub. Dette dige er interessant, da det muligvis kan være det originale dige mellem Oldjorden og Hasle. På J. Hoffmeyers kort fra 1904 ses det, at der netop her stod en Dronningesten. Muligvis har dette været en af de markeringer som Dronning Margrethe den 1 satte i slutningen af 1300t. Hvor stenen er i dag, vides desværre ikke.
Møllevang
5. Langs Frydenlund (Møllevang - vest)
Fra tunnelen under Viborgvej løber stien videre langs Frydenlunds vestside. Vi er nu ved markskellet mellem Møllevangen og Hasle marker. Dette forløb løber temmelig nøjagtig i det gamle skel. Stien løber ud til Fuglebakkevej, hvor den fortsætter langs Fuglebakkevej frem til Høgevej. For enden af Fuglebakkevej er en busholdeplads, her krydser man Høgevej og går videre gennem Charlottehøj Haveforening.
Stien langs Fuglebakkevejs vestside er ganske speciel, da rabatten mellem sti og vej bugter sig ud og ind, som er det formet efter det gamle markskel. Det skyldes sikkert at stien følger det oprindelige markskel, mens Fuglebakkevej er rettet ud, som en vej nu skal være.
Frydenlund har i øvrigt navn efter gården Frydenlund, på hvis marker kvarteret nu ligger.
Tunnel - Koordinater 56.163894, 10.173318
Fuglebakkevej - Koordinater 56.167556, 10.172614
Fra tunnelen under Viborgvej løber stien videre langs Frydenlunds vestside. Vi er nu ved markskellet mellem Møllevangen og Hasle marker. Dette forløb løber temmelig nøjagtig i det gamle skel. Stien løber ud til Fuglebakkevej, hvor den fortsætter langs Fuglebakkevej frem til Høgevej. For enden af Fuglebakkevej er en busholdeplads, her krydser man Høgevej og går videre gennem Charlottehøj Haveforening.
Stien langs Fuglebakkevejs vestside er ganske speciel, da rabatten mellem sti og vej bugter sig ud og ind, som er det formet efter det gamle markskel. Det skyldes sikkert at stien følger det oprindelige markskel, mens Fuglebakkevej er rettet ud, som en vej nu skal være.
Frydenlund har i øvrigt navn efter gården Frydenlund, på hvis marker kvarteret nu ligger.
Tunnel - Koordinater 56.163894, 10.173318
Fuglebakkevej - Koordinater 56.167556, 10.172614
6. Haveforeningerne Charlottehøj og Trillegården (Møllevang - vest)
På den modsatte side af Høgevej entrerer man Haveforeningen Charlottehøj. Den oprindelige markvej, der adskilte Møllevang fra Hasle marker før kommunesammenlægningen i 1970 eksisterer stadigvæk som en smal grusbelagt sti, der adskiller Haveforeningen Charlottehøj beliggende på Møllevang og Haveforeningen Trillegården på Hasles marker, men da vejen ender blindt, må man benytte sig af parallelvej, der fører gennem haveforeningen Charlottehøj og til broen over Hasle Ringvej.
Fra indgangen tager man vejen til venstre og følger den til den igen svinger til venstre og ud til broen over Hasle Ringvej. Følg rød linje på kortet, eller koordinaterne
I fordums tid lå gården Charlottehøj på Møllevangen, mens Trillegård lå på Hasles marker - heraf navnene.
Høgevej - Koordinater 56.172387, 10.172312
Broen over Hasle Ringvej - Koordinater56.174985, 10.172529
På den modsatte side af Høgevej entrerer man Haveforeningen Charlottehøj. Den oprindelige markvej, der adskilte Møllevang fra Hasle marker før kommunesammenlægningen i 1970 eksisterer stadigvæk som en smal grusbelagt sti, der adskiller Haveforeningen Charlottehøj beliggende på Møllevang og Haveforeningen Trillegården på Hasles marker, men da vejen ender blindt, må man benytte sig af parallelvej, der fører gennem haveforeningen Charlottehøj og til broen over Hasle Ringvej.
Fra indgangen tager man vejen til venstre og følger den til den igen svinger til venstre og ud til broen over Hasle Ringvej. Følg rød linje på kortet, eller koordinaterne
I fordums tid lå gården Charlottehøj på Møllevangen, mens Trillegård lå på Hasles marker - heraf navnene.
Høgevej - Koordinater 56.172387, 10.172312
Broen over Hasle Ringvej - Koordinater56.174985, 10.172529
Det originale skel
Som et kuriosum kan man frekventere det originale markskel, som ender blindt, men i virkeligheden er temmelig oprindeligt med sin bugtede jordvej, der skifter til grusvej. Følg blå linje på kortet eller brug nedenstående koordinater.
Høgevej - Koordinater 56.172454, 10.171785
Som et kuriosum kan man frekventere det originale markskel, som ender blindt, men i virkeligheden er temmelig oprindeligt med sin bugtede jordvej, der skifter til grusvej. Følg blå linje på kortet eller brug nedenstående koordinater.
Høgevej - Koordinater 56.172454, 10.171785
7. Mellem Finnebyen og Trillegården
Fra haveforeningen Charlottehøj går turen videre over Hasle Ringvej via broen. Broen er placeret fuldstændig strategisk korrekt i forhold til det gamle markskel og står dermed som et stolt monumentalt symbol for grænsen mellem Møllevangen og Hasle sogns jorde.
Fra broen følger man sti- og vejforløbet mellem Finnebyen på Møllevangen og boligbyggeriet Trillegården på Hasles marker. Dette forløb følger det gamle markskel meget præcist. Ved vejens slutning kommer der dog en forhindring, da der her er bygget hen over det oprindelige forløb. Man må derfor tage en lille omvej gennem Finnebyen - ind gennem "porten" /Bornholmsvej og dreje til venstre via Svannekevej, som ender i en snæver passage, der fører ud til Paludan Müllers Vej.
Om Finnebyen
I 1945 efter krigen manglede Aarhus ca. 1100 boliger. I 1947 til 1948 rejstes Finnebyen, i alt 122 finske træhuse på hver 56 kvadratmeter. Husene blev indkøbt af kommunen, med salg for øje. Den oprindelige pris var 27.000 kr med 1.200 kr i udbetaling, grunden kostede 2.500 kr. For at forhindre at kvarteret endte som slum, med dårligt vedligeholdte eller direkte rådne huse, var der lavet en klausul, hvorefter kommunen kunne købe husene og grundene tilbage efter 40 år, altså i 1988. Grundene skulle købes tilbage til den oprindelige pris, og huset til en vurderet pris. Det viste sig imidlertid hurtigt, at de som købte hus i Finnebyen var gode og omhyggelige med husene, og i 1973 begyndte grundejerforeningen at arbejde målrettet for at få fjernet tilbagekøbsklausulen. Efter lange og seje forhandlinger lykkedes det: i 1974 vedtog byrådet at slette tilbagekøbsklausulen.
Broen over Hasle Ringvej - Koordinater56.174985, 10.172529
Indgang til Finnebyen, Bornholmsvej - Koordinater 56.178293, 10.173979
Svannekevej - Koordinat 56.178112, 10.174444
Snæver passage - koordinat 56.178906, 10.174926
Fra haveforeningen Charlottehøj går turen videre over Hasle Ringvej via broen. Broen er placeret fuldstændig strategisk korrekt i forhold til det gamle markskel og står dermed som et stolt monumentalt symbol for grænsen mellem Møllevangen og Hasle sogns jorde.
Fra broen følger man sti- og vejforløbet mellem Finnebyen på Møllevangen og boligbyggeriet Trillegården på Hasles marker. Dette forløb følger det gamle markskel meget præcist. Ved vejens slutning kommer der dog en forhindring, da der her er bygget hen over det oprindelige forløb. Man må derfor tage en lille omvej gennem Finnebyen - ind gennem "porten" /Bornholmsvej og dreje til venstre via Svannekevej, som ender i en snæver passage, der fører ud til Paludan Müllers Vej.
Om Finnebyen
I 1945 efter krigen manglede Aarhus ca. 1100 boliger. I 1947 til 1948 rejstes Finnebyen, i alt 122 finske træhuse på hver 56 kvadratmeter. Husene blev indkøbt af kommunen, med salg for øje. Den oprindelige pris var 27.000 kr med 1.200 kr i udbetaling, grunden kostede 2.500 kr. For at forhindre at kvarteret endte som slum, med dårligt vedligeholdte eller direkte rådne huse, var der lavet en klausul, hvorefter kommunen kunne købe husene og grundene tilbage efter 40 år, altså i 1988. Grundene skulle købes tilbage til den oprindelige pris, og huset til en vurderet pris. Det viste sig imidlertid hurtigt, at de som købte hus i Finnebyen var gode og omhyggelige med husene, og i 1973 begyndte grundejerforeningen at arbejde målrettet for at få fjernet tilbagekøbsklausulen. Efter lange og seje forhandlinger lykkedes det: i 1974 vedtog byrådet at slette tilbagekøbsklausulen.
Broen over Hasle Ringvej - Koordinater56.174985, 10.172529
Indgang til Finnebyen, Bornholmsvej - Koordinater 56.178293, 10.173979
Svannekevej - Koordinat 56.178112, 10.174444
Snæver passage - koordinat 56.178906, 10.174926
Vestereng (Møllevang nord og Vorreveng syd)
Vestereng er oprindeligt et navn, der i Markbogen 1683 skrives Wester Enge. Området var indtil 1790'erne en indhegnet mark i Brendstrup ejerlav i Tilst sogn. I 1939 blev den købt af Aarhus Kommune som nedrev avlsbygningerne - Vester Enggård - og lod garnisonen i byen anvende arealet til eksercerplads. Under krigen blev stedet indtaget af tyskerne - og efter krigen blev bl.a. bunkerne på arealet brugt til opmagasinering af ammunition og sprængstof. Bunkerne findes stadigvæk.
Arealet østfor Vester Enggård blev benyttet af militæret fra omkring 1870. Militæret gjorde brug af det samlede areal frem til 1978. Hjemmeværnet fortsatte med at gøre brug af skydebanen frem til 1987. På nogle af de nu nedlagte militære skydebaner, er der i dag etableret Beach Park. Ligeledes anvendes Vestereng skydebaner af Skytteklubben DSB/ASF.
Oprindeligt lå Vestereng som en grøn kile, der grænsede op til Møllevangs nordre grænse og Vorrevangs vestre grænse, men en del forandring er sket siden da, hvorfor det oprindelige grænseskel er brudt flere steder.
Ruten gennem Vestereng er opdelt i to forløb:
Rute 8. Møllevangsskellet med modifikationer
Rute 9. Vorrevangsskellet med modifikationer
Arealet østfor Vester Enggård blev benyttet af militæret fra omkring 1870. Militæret gjorde brug af det samlede areal frem til 1978. Hjemmeværnet fortsatte med at gøre brug af skydebanen frem til 1987. På nogle af de nu nedlagte militære skydebaner, er der i dag etableret Beach Park. Ligeledes anvendes Vestereng skydebaner af Skytteklubben DSB/ASF.
Oprindeligt lå Vestereng som en grøn kile, der grænsede op til Møllevangs nordre grænse og Vorrevangs vestre grænse, men en del forandring er sket siden da, hvorfor det oprindelige grænseskel er brudt flere steder.
Ruten gennem Vestereng er opdelt i to forløb:
Rute 8. Møllevangsskellet med modifikationer
Rute 9. Vorrevangsskellet med modifikationer
8. Vestereng – Brendstrup mark (Møllevang - nord)
Forandringen i området langs Møllevangs nordre grænse skyldes, at man har anlagt en boldbane ved Aarhus Firmasport tværs over grænseskellet. Her må man følge en rute lidt nord for skellinjen, der løber op til Bilbjerg, og derfra til Bodøvej, som løber nøjagtigt i det gamle grænseskel.
Bilbjerg er et godt alternativ. Om Bilbjerg skriver J. Hoffmeyer i "Blade af Aarhus Bys Historie" følgende:
"Bilbjerg er en lille Højde, der strækker sig ind mellem Brændstrup Mark og Vesterenge. Den har vist nok i sin Tid hørt til Vorregårdsmark, men det er tvivlsomt, om den ikke ifølge Ordene i Kong Frederik II's Gavebrev er skænket til Byen".
Ruten følges således:
Når man har forladt Finnebyen og står ved Paludan Müllers Vej ses en lille smal sti til venstre, der fører op mellem trærækkerne. For enden af stien drejer man til højre og passerer Aarhus firmasport. Når man når hen til trægrænsen, ses en anden lille sti. Den følger man ind til den deler sig i to, og herefter drejer til højre. Herfra følges stien op til en bænk på en lille bakketop, hvorfra der er et flot udsyn over Vestereng, Skejby, Vejlby og Christiansbjerg. Denne bakke er Bilbjerg.
Fra bakken fortsætter man videre ned ad stien så langt man kan. Sidste stykke ud til Bødøvej er et lille græsareal, som man passerer. Bodøvej følges mod venstre til Hasle Ringvej.
Dette stykke af Bodøvej er det eneste tilbageværende af den oprindelige nordre grænse af Møllevang.
Sti ved Paludan Müllers vej - Koordinater 56.180094, 10.174720
Kørsensvej forbi Aarhus Firmasport - koordinater 56.181122, 10.174880
Sti ind til vestereng - Koordinater 56.181669, 10.176822
Vej til Bilbjergudsigten mellem stier - Koordinater 56.182253, 10.176432
Udsigtspunkt - Koordinater 56.182712, 10.178181
Græsareal ud til Bodøvej - Koordinater 56.182141, 10.182123
Bodøvej - Koordinater 56.181213, 10.183535
Hasle Ringvej 56.180304, 10.188723
Forandringen i området langs Møllevangs nordre grænse skyldes, at man har anlagt en boldbane ved Aarhus Firmasport tværs over grænseskellet. Her må man følge en rute lidt nord for skellinjen, der løber op til Bilbjerg, og derfra til Bodøvej, som løber nøjagtigt i det gamle grænseskel.
Bilbjerg er et godt alternativ. Om Bilbjerg skriver J. Hoffmeyer i "Blade af Aarhus Bys Historie" følgende:
"Bilbjerg er en lille Højde, der strækker sig ind mellem Brændstrup Mark og Vesterenge. Den har vist nok i sin Tid hørt til Vorregårdsmark, men det er tvivlsomt, om den ikke ifølge Ordene i Kong Frederik II's Gavebrev er skænket til Byen".
Ruten følges således:
Når man har forladt Finnebyen og står ved Paludan Müllers Vej ses en lille smal sti til venstre, der fører op mellem trærækkerne. For enden af stien drejer man til højre og passerer Aarhus firmasport. Når man når hen til trægrænsen, ses en anden lille sti. Den følger man ind til den deler sig i to, og herefter drejer til højre. Herfra følges stien op til en bænk på en lille bakketop, hvorfra der er et flot udsyn over Vestereng, Skejby, Vejlby og Christiansbjerg. Denne bakke er Bilbjerg.
Fra bakken fortsætter man videre ned ad stien så langt man kan. Sidste stykke ud til Bødøvej er et lille græsareal, som man passerer. Bodøvej følges mod venstre til Hasle Ringvej.
Dette stykke af Bodøvej er det eneste tilbageværende af den oprindelige nordre grænse af Møllevang.
Sti ved Paludan Müllers vej - Koordinater 56.180094, 10.174720
Kørsensvej forbi Aarhus Firmasport - koordinater 56.181122, 10.174880
Sti ind til vestereng - Koordinater 56.181669, 10.176822
Vej til Bilbjergudsigten mellem stier - Koordinater 56.182253, 10.176432
Udsigtspunkt - Koordinater 56.182712, 10.178181
Græsareal ud til Bodøvej - Koordinater 56.182141, 10.182123
Bodøvej - Koordinater 56.181213, 10.183535
Hasle Ringvej 56.180304, 10.188723
9. Vestereng (Vorrevang - syd)
Tværs over det syd-østlige grænseskel mellem Vestereng og Vorrevang var i tidernes morgen anlagt to baner, der menes at have være Christiansbjergs og Vorrevangs tidligere boldbaner. Disse er i dag flyttet. Her har man nu anlagt en kombineret gang- og cykelsti der følger det gamle skel, men med nogen modifikationer. Således har man ført ruten i en bue uden om Vester Enggård (nu skov), hvor den oprindelige grænse løb langs Vester Enggårds trægrænse.
I dag er der anlagt en ny æblelund, en lavendelmark og jordbærbede samt opstillet bænke, der i de kommende år vil give cyklisterne og gående mulighed for et hvil og et æble. Projektet er en del af projektet "Smag på Aarhus".
Ruten følges således:
Bodøvej munder ud i Hasle Ringvej. Herfra tager man den første vej på venstre hånd, som er Halmstadgade. Et stykke opad Halmstadgade ses indgangen til en sti på venstre hånd, her går man ind, drejer skarpt til højre og tager den lange gang- og cykelsti, der løber mod nord mellem Vestereng mod vest og Vorrevang mod øst. Ca. 600 m. fremme fører en ny sti på højre hånd mod Skelager.
Halmstadgade - Koordinater 56.180304, 10.188723
Sti til Vestereng Koordinater 56.181748, 10.188177
Indkørsel til ny sti mod Oluf Palmes Allé 56.187597, 10.183408
Tværs over det syd-østlige grænseskel mellem Vestereng og Vorrevang var i tidernes morgen anlagt to baner, der menes at have være Christiansbjergs og Vorrevangs tidligere boldbaner. Disse er i dag flyttet. Her har man nu anlagt en kombineret gang- og cykelsti der følger det gamle skel, men med nogen modifikationer. Således har man ført ruten i en bue uden om Vester Enggård (nu skov), hvor den oprindelige grænse løb langs Vester Enggårds trægrænse.
I dag er der anlagt en ny æblelund, en lavendelmark og jordbærbede samt opstillet bænke, der i de kommende år vil give cyklisterne og gående mulighed for et hvil og et æble. Projektet er en del af projektet "Smag på Aarhus".
Ruten følges således:
Bodøvej munder ud i Hasle Ringvej. Herfra tager man den første vej på venstre hånd, som er Halmstadgade. Et stykke opad Halmstadgade ses indgangen til en sti på venstre hånd, her går man ind, drejer skarpt til højre og tager den lange gang- og cykelsti, der løber mod nord mellem Vestereng mod vest og Vorrevang mod øst. Ca. 600 m. fremme fører en ny sti på højre hånd mod Skelager.
Halmstadgade - Koordinater 56.180304, 10.188723
Sti til Vestereng Koordinater 56.181748, 10.188177
Indkørsel til ny sti mod Oluf Palmes Allé 56.187597, 10.183408
Vorrevang
10. Margrethe-diget (Vorrevang vest)
Man er nu på en sti der løber frem til Oluf Palmes Allé. Her krydser man vejen og fortsætter ad stien på modsatte side og frem til en tunnel, der løber under Randersvej og videre til Skelagervej. Denne kombinerede cykel- og gangsti blev anlagt langs med den gamle grænse mellem Aarhus og Skejby i 1980’erne. Selve grænsen stammer fra 1542 hvor Kong Christian den III gav Aarhus købstad tilladelse til at anvende Vorrevangen. Her blev det såkaldte Margrethedige opført som skeldige mellem Aarhus bys jorder og de tilstødende landsbymarker - nærmere betegnet Vorrevang og Skejby marker.
Kort før tunnellen under Randersvej findes en lille rest af det gamle dige bag en trærække. Diget er optaget på listen over fortidsminder og er markeret med en granitsten. Hvem der har sat stenen og hvornår vides ikke.
Vestervang - Koordinat 56.187554, 10.183345
Oluf Palmes Allé - Koordinater 56.189775, 10.183751
Skelagervej - Koordinater 56.191821, 10.193643
Man er nu på en sti der løber frem til Oluf Palmes Allé. Her krydser man vejen og fortsætter ad stien på modsatte side og frem til en tunnel, der løber under Randersvej og videre til Skelagervej. Denne kombinerede cykel- og gangsti blev anlagt langs med den gamle grænse mellem Aarhus og Skejby i 1980’erne. Selve grænsen stammer fra 1542 hvor Kong Christian den III gav Aarhus købstad tilladelse til at anvende Vorrevangen. Her blev det såkaldte Margrethedige opført som skeldige mellem Aarhus bys jorder og de tilstødende landsbymarker - nærmere betegnet Vorrevang og Skejby marker.
Kort før tunnellen under Randersvej findes en lille rest af det gamle dige bag en trærække. Diget er optaget på listen over fortidsminder og er markeret med en granitsten. Hvem der har sat stenen og hvornår vides ikke.
Vestervang - Koordinat 56.187554, 10.183345
Oluf Palmes Allé - Koordinater 56.189775, 10.183751
Skelagervej - Koordinater 56.191821, 10.193643
11. Skelager (Vorrevang - nord)
Fra cykel- og gangstien når man frem til et kryds, hvor man ser Skelager kirke på den modsatte side af Skelagervej i Vejlby sogn. Her drejer man til højre ned af Skelagervej, som man følger, til man når frem til en sti. Stien drejer mod venstre til en ny sti, hvor man drejer til højre og mod tunnellen, der løber under Nydamsvej.
Skelagervej er anlagt en anelse længere mod nordøst end det gamle grænseskel til Vejlby, hvorved det ikke helt følger den originale grænselinje, men dog tilnærmelsesvis. Til gengæld har kvarteret og vejen fået det fornemme navn Skelager og Skelagervej til minde om den gamle grænse mellem Vorrevang, Skejby og Vejlby.
Skelager Kirke er udskilt af Vejlby Sogn. Kirken er tegnet og opført af arkitektfirmaet Friis & Moltke. Den er hvidkalket, og med tag og døre er af kobber. Altertavlen er et maleri af Arne Haugen Sørensen.
Skelagervej - Koordinater 56.191821, 10.193643
Sti - Koordinater 56.189804, 10.196216
Tunnel - Koordinater 56.188838, 10.199354
Fra cykel- og gangstien når man frem til et kryds, hvor man ser Skelager kirke på den modsatte side af Skelagervej i Vejlby sogn. Her drejer man til højre ned af Skelagervej, som man følger, til man når frem til en sti. Stien drejer mod venstre til en ny sti, hvor man drejer til højre og mod tunnellen, der løber under Nydamsvej.
Skelagervej er anlagt en anelse længere mod nordøst end det gamle grænseskel til Vejlby, hvorved det ikke helt følger den originale grænselinje, men dog tilnærmelsesvis. Til gengæld har kvarteret og vejen fået det fornemme navn Skelager og Skelagervej til minde om den gamle grænse mellem Vorrevang, Skejby og Vejlby.
Skelager Kirke er udskilt af Vejlby Sogn. Kirken er tegnet og opført af arkitektfirmaet Friis & Moltke. Den er hvidkalket, og med tag og døre er af kobber. Altertavlen er et maleri af Arne Haugen Sørensen.
Skelagervej - Koordinater 56.191821, 10.193643
Sti - Koordinater 56.189804, 10.196216
Tunnel - Koordinater 56.188838, 10.199354
12. Haveforeningerne Risvang og Grænsen (Vorrevang nord)
På den anden side af tunnelen under Nydamsvej følger stien ganske nøje det gamle markskel frem til Riis Skov og med kun ganske små omkørsler under vejs ved Vejlby Ringvej og Grenåvej. Stien følges frem til Vejlby Ringvej, hvor den løber under en tunnel.
Den sti man nu følger, adskiller Vejlby marker fra Vorrevang. På Vejlbys gamle marker ligger to haveforeningen, nemlig Risvang og Grænsen. Sidstnævnte indikerer - ligesom tilfældet var med Skelager og Skelagervej - en flot erindring om, at vi er på grænsen mellem Vejlbys landsbymarker og købstadsmarken Vorrevang.
På Vorrevangssiden ligger kvarteret Vorrevang med Vorrevangsparken. I hegnene rundt om parken er der mirabeller og gamle æbletræer. Og rundt i parken er der i 2013 plantet 25 blandede frugttræer. Endvidere er der en dam. I fremtiden vil parken blive inddraget i håndteringen af de meget store regnmængder, man fremover skal forsinke, inden de laver oversvømmelser og skyller urenset spildevand ud i Aarhus Bugt.
Arealet tilhørte tidligere gården Vorregård.
Tunnel Skelagervej- Koordinater 56.188838, 10.199354
Tunnel Vejlby Ringvej Koordinater 56.185860, 10.208106
På den anden side af tunnelen under Nydamsvej følger stien ganske nøje det gamle markskel frem til Riis Skov og med kun ganske små omkørsler under vejs ved Vejlby Ringvej og Grenåvej. Stien følges frem til Vejlby Ringvej, hvor den løber under en tunnel.
Den sti man nu følger, adskiller Vejlby marker fra Vorrevang. På Vejlbys gamle marker ligger to haveforeningen, nemlig Risvang og Grænsen. Sidstnævnte indikerer - ligesom tilfældet var med Skelager og Skelagervej - en flot erindring om, at vi er på grænsen mellem Vejlbys landsbymarker og købstadsmarken Vorrevang.
På Vorrevangssiden ligger kvarteret Vorrevang med Vorrevangsparken. I hegnene rundt om parken er der mirabeller og gamle æbletræer. Og rundt i parken er der i 2013 plantet 25 blandede frugttræer. Endvidere er der en dam. I fremtiden vil parken blive inddraget i håndteringen af de meget store regnmængder, man fremover skal forsinke, inden de laver oversvømmelser og skyller urenset spildevand ud i Aarhus Bugt.
Arealet tilhørte tidligere gården Vorregård.
Tunnel Skelagervej- Koordinater 56.188838, 10.199354
Tunnel Vejlby Ringvej Koordinater 56.185860, 10.208106
Skovvang - Skovfaldet
13. Ved Bryggervej (Skovfaldet - nord)
Når man har passeret tunnelen under Vejlby Ringvej og følger stien, føres man automatisk ud på Gustav Holms Vej, da forløbet her brydes af et mindre græsareal omhegnet af træer. Man følger Gustav Holms Vej et kort stykke vej og drejer herfra til venstre og fanger stien igen, som man følger til enden, hvor vejen drejer ad Vindrosen.
Stien langs det gamle skel ved Bryggervej ligger i det oprindelige markskel mellem Skovvang og Vejlby. Langs stien lå der en jordvold, som for ganske nylig har fået nogle ny, smukke græsbeklædte voldanlæg med trapper op til små stier på voldene. Voldene ligger ind mod Skovvang - eller måske rettere Skovfaldet.
På arealet mod Vejlby lå indtil for ganske nyligt Busselskabets garageanlæg, som måtte lade livet som følge af hærværk. Området er under ombygning og nye boligområder bygges nu her.
Tunnel Vejlby Ringvej - Koordinater 56.185507, 10.208758
Gustav Holms Vej - Koordinater 56.184956, 10.209552
Stien fortsat - Koordinater 56.184573, 10.210936
Vindrosen - Koordinater56.183302, 10.215711
Når man har passeret tunnelen under Vejlby Ringvej og følger stien, føres man automatisk ud på Gustav Holms Vej, da forløbet her brydes af et mindre græsareal omhegnet af træer. Man følger Gustav Holms Vej et kort stykke vej og drejer herfra til venstre og fanger stien igen, som man følger til enden, hvor vejen drejer ad Vindrosen.
Stien langs det gamle skel ved Bryggervej ligger i det oprindelige markskel mellem Skovvang og Vejlby. Langs stien lå der en jordvold, som for ganske nylig har fået nogle ny, smukke græsbeklædte voldanlæg med trapper op til små stier på voldene. Voldene ligger ind mod Skovvang - eller måske rettere Skovfaldet.
På arealet mod Vejlby lå indtil for ganske nyligt Busselskabets garageanlæg, som måtte lade livet som følge af hærværk. Området er under ombygning og nye boligområder bygges nu her.
Tunnel Vejlby Ringvej - Koordinater 56.185507, 10.208758
Gustav Holms Vej - Koordinater 56.184956, 10.209552
Stien fortsat - Koordinater 56.184573, 10.210936
Vindrosen - Koordinater56.183302, 10.215711
Skovvang
Lille omkørslen ad grusvej
Det sidste korte stykke af stiforløbet er bebygget, og man må derfor dreje ca. 15 m mod nord ad Vindrosen og dreje til højre ad grusvejen Møllegårdsvej og ud til Grenåvej. Her bliver det tydeligt, at man har fulgt det gamle markskel, da der ca. 15 m. mod syd står en ældre skelsten, og på modsatte side af Grenåvej et byskiltet.
Vindrosen - Koordinater56.183302, 10.215711
Møllegårdsvej - Koordinater 56.183783, 10.215631
Det sidste korte stykke af stiforløbet er bebygget, og man må derfor dreje ca. 15 m mod nord ad Vindrosen og dreje til højre ad grusvejen Møllegårdsvej og ud til Grenåvej. Her bliver det tydeligt, at man har fulgt det gamle markskel, da der ca. 15 m. mod syd står en ældre skelsten, og på modsatte side af Grenåvej et byskiltet.
Vindrosen - Koordinater56.183302, 10.215711
Møllegårdsvej - Koordinater 56.183783, 10.215631
Riis Skov
Som tidligere nævnt blev Riis Skovs udstrækning fastlagt af dronning Margrete den 1. i 1395, hvor hun gav den sydlige del af Riis Skov til Aarhus bys borgere. Den nordlige del af Riis Skov blev skænket til Aarhus by i 1542 af kong Christian den III.
Riis Skov har frem til 1800-tallet leveret egetømmer til anlægningen og vedligeholdelse af Aarhus Havn. Herefter ændrede skoven brug som lystskov med spisesteder så som Pavillonen (Vandrehjemmet), Salonen (Sjette Frederiks Kro) og et traktørsted på Ferdinandspladsen. Traktørstedet blev senere tilholdssted for Aarhus Borgerlige Skydeselskab, som stadig holder til i bygningen.
Turen omkring Riis Skov er lagt i følgende ruter:
14. En nordlig rute
15. En østlig rute
Afstikker til en mindesten for Dronning Margrethe den 1.
Riis Skov har frem til 1800-tallet leveret egetømmer til anlægningen og vedligeholdelse af Aarhus Havn. Herefter ændrede skoven brug som lystskov med spisesteder så som Pavillonen (Vandrehjemmet), Salonen (Sjette Frederiks Kro) og et traktørsted på Ferdinandspladsen. Traktørstedet blev senere tilholdssted for Aarhus Borgerlige Skydeselskab, som stadig holder til i bygningen.
Turen omkring Riis Skov er lagt i følgende ruter:
14. En nordlig rute
15. En østlig rute
Afstikker til en mindesten for Dronning Margrethe den 1.
Riis Skov
14. Skovbrynet Riis Skov - nordlig rute
Ved byskiltet mellem Aarhus og Vejlby-Risskov følger man den sti, der løber langs skovens øvre grænse. Der er vigtigt, at man hele tiden er på den yderste sti, der grænser op til først Riis Skov Haveforening og dernæst Villaerne i Risskov og videre ned bakkefaldet mod Risskov Station. Bakkefaldet kaldes i folkemunde for Djævlebakken.
Grenåvej - Koordinater 56.182878, 10.218042
Ved Risskov station - Koordinater 56.180893, 10.234188
Ved byskiltet mellem Aarhus og Vejlby-Risskov følger man den sti, der løber langs skovens øvre grænse. Der er vigtigt, at man hele tiden er på den yderste sti, der grænser op til først Riis Skov Haveforening og dernæst Villaerne i Risskov og videre ned bakkefaldet mod Risskov Station. Bakkefaldet kaldes i folkemunde for Djævlebakken.
Grenåvej - Koordinater 56.182878, 10.218042
Ved Risskov station - Koordinater 56.180893, 10.234188
15. Riis Skov langs kysten - østlig rute
På Riis Skovs østlige side er der naturligvis ikke tale om et grænseskel mellem Aarhus og landsbyernes marker, men om en kystlinjen, som afgrænser Riis Skov. I tidernes morgen lå vejen til Ebeltoft langs kystlinjen - i dag ligger Grenå-banen her.
Langs jernbanestrækningen følger man cykelstien frem til skovens sydlige ende, der hvor en tunnel løber under vejen fra træskibshavnen og op til skoven.
Er man gående, følger man stien langs skræntens kant, der her og der løber ned og fanger cykelstien for igen at gå op i skoven og følge skræntens yderste stier. Når man når frem til "Sjette Frederiks Kro" følger man eksempelvis stien mod bugten til ishuset ved badeanstalten "Den Permanente" og efter ishuset tager man stien op igen.
Ved Risskov station - Koordinater 56.180893, 10.234188
Ved Risskovs sydøstlige ende - koordinater 56.169291, 10.221965
På Riis Skovs østlige side er der naturligvis ikke tale om et grænseskel mellem Aarhus og landsbyernes marker, men om en kystlinjen, som afgrænser Riis Skov. I tidernes morgen lå vejen til Ebeltoft langs kystlinjen - i dag ligger Grenå-banen her.
Langs jernbanestrækningen følger man cykelstien frem til skovens sydlige ende, der hvor en tunnel løber under vejen fra træskibshavnen og op til skoven.
Er man gående, følger man stien langs skræntens kant, der her og der løber ned og fanger cykelstien for igen at gå op i skoven og følge skræntens yderste stier. Når man når frem til "Sjette Frederiks Kro" følger man eksempelvis stien mod bugten til ishuset ved badeanstalten "Den Permanente" og efter ishuset tager man stien op igen.
Ved Risskov station - Koordinater 56.180893, 10.234188
Ved Risskovs sydøstlige ende - koordinater 56.169291, 10.221965
En afstikker til Margrethestenen.
I 1913 rejste Historisk Samfund en sten for at markere hvor dronning Margrete den 1. havde afgrænset skoven i 1395. På den store sten er indhugget tre kongekroner over ordene "Margrete Valdemars Datter". På den lille sten til venstre står der "1412-1912" - altså 500 året for Dronning Margrethes død, og på den lille sten til højre lyder teksten: "Dronning Margrete lod gøre Markskel for Aarhus By og sikrede derved Borgerne Besiddelsen af Riis Skov".
Sti til Margrethestenen - koordinater 56.169291, 10.221965
I 1913 rejste Historisk Samfund en sten for at markere hvor dronning Margrete den 1. havde afgrænset skoven i 1395. På den store sten er indhugget tre kongekroner over ordene "Margrete Valdemars Datter". På den lille sten til venstre står der "1412-1912" - altså 500 året for Dronning Margrethes død, og på den lille sten til højre lyder teksten: "Dronning Margrete lod gøre Markskel for Aarhus By og sikrede derved Borgerne Besiddelsen af Riis Skov".
Sti til Margrethestenen - koordinater 56.169291, 10.221965
16. Skovvangs Østre Tofter
Det sidste lille stykke af stien fører op til Skovvejen, og derfra følger man Skovvejen hen til Mejlborg. Cyklister følger vejen gennem tunnellen under Skovvejen, mens fodgængere følger gangstien op til Skovvejen. På denne strækning lå byens østre tofter langs skovens vestside.
Mejlgades port lå i 1800-t. der hvor Mejlgade og Kystvejen mødtes, og der hvor Mejlborg blev opført i 1896-98 efter tegninger af arkitekt Sophus Frederik Kühnel.
Ved Risskovs sydøstlige ende - koordinater 56.169291, 10.221965
Skovvejen - Koordinater 56.165416, 10.217984
Mejlborg - Koordinater 56.162366, 10.215131
Det sidste lille stykke af stien fører op til Skovvejen, og derfra følger man Skovvejen hen til Mejlborg. Cyklister følger vejen gennem tunnellen under Skovvejen, mens fodgængere følger gangstien op til Skovvejen. På denne strækning lå byens østre tofter langs skovens vestside.
Mejlgades port lå i 1800-t. der hvor Mejlgade og Kystvejen mødtes, og der hvor Mejlborg blev opført i 1896-98 efter tegninger af arkitekt Sophus Frederik Kühnel.
Ved Risskovs sydøstlige ende - koordinater 56.169291, 10.221965
Skovvejen - Koordinater 56.165416, 10.217984
Mejlborg - Koordinater 56.162366, 10.215131
Aarhus Købstad
Tilbage er Fortællingen om grænsen mellem Aarhus Købstad og byens marker og tofter fra Mejlgade port til Vesterport og tilbage til Thorvaldsensgade. Gaderne her er velkendte og langt fra små ukendte stier, men historien er interessant som en god afslutning på ruten, da vangenes havde deres rod i Købstaden Aarhus.
Der er kun to små forløb til bage:
Ruten fra Mejlgades Port til Studsgades Port
Ruten fra Studsgades Port til VesterPort.
Der er kun to små forløb til bage:
Ruten fra Mejlgades Port til Studsgades Port
Ruten fra Studsgades Port til VesterPort.
17. Mejlgades Port til Studsgades Port
I ældre middelalder lå Mejlgade Port ved Skt. Olufs kirke (nu Sankt Olufs Gade), men i løbet af 1600 og 1700-tallet byggede mange købmænd deres gårde i Mejlgade, hvilket bevirkede at gaden i mange år var en af byens væsentligste handelsgader.
Udviklingen i Mejlgade gik stærkt og for at indhente de nye bebyggelser, blev Middelgades port flyttet to gange mod nord, for til sidst at ende ved det nuværende Mejlborg. Her lå Porten fra 1828 til 1851.
Begyggelserne rundt om Mejlgades "forlængede arm" ses også på ældre kort og udgør omtrent hvad der lå inden for Molsgade og Knudrisgade. Fra Mejlborg drejer man derfor til højre ad Molsgade og derfra til venstre ad Knudrisgade frem til Nørreport.
Nord for Knudrisgade lå en toft, der grænsede op til Lergravsfaldet i Skovvang. Denne toft blev så vidt vides kaldt Guldbergs toft efter oberst Julius Høegh-Guldberg, der i 1820 forestod en by-forskønnelse på "Folddumperne", som var en eng, der blev anvendt til græsning af de lokale bønders kvæg. Her anlagde Høegh-Guldberg Vennelystparken.
Mejlborg - Koordinater 56.162366, 10.215131
Hjørnet af Moslgade og Knudrisgade - Koordinater 56.162938, 10.213490
Nørreport - Koordinater 56.161881, 10.211134
I ældre middelalder lå Mejlgade Port ved Skt. Olufs kirke (nu Sankt Olufs Gade), men i løbet af 1600 og 1700-tallet byggede mange købmænd deres gårde i Mejlgade, hvilket bevirkede at gaden i mange år var en af byens væsentligste handelsgader.
Udviklingen i Mejlgade gik stærkt og for at indhente de nye bebyggelser, blev Middelgades port flyttet to gange mod nord, for til sidst at ende ved det nuværende Mejlborg. Her lå Porten fra 1828 til 1851.
Begyggelserne rundt om Mejlgades "forlængede arm" ses også på ældre kort og udgør omtrent hvad der lå inden for Molsgade og Knudrisgade. Fra Mejlborg drejer man derfor til højre ad Molsgade og derfra til venstre ad Knudrisgade frem til Nørreport.
Nord for Knudrisgade lå en toft, der grænsede op til Lergravsfaldet i Skovvang. Denne toft blev så vidt vides kaldt Guldbergs toft efter oberst Julius Høegh-Guldberg, der i 1820 forestod en by-forskønnelse på "Folddumperne", som var en eng, der blev anvendt til græsning af de lokale bønders kvæg. Her anlagde Høegh-Guldberg Vennelystparken.
Mejlborg - Koordinater 56.162366, 10.215131
Hjørnet af Moslgade og Knudrisgade - Koordinater 56.162938, 10.213490
Nørreport - Koordinater 56.161881, 10.211134
18. Studsgades Port til Vester Port.
Aarhus var før 1857 omkranset af et plankeværk med byporte, som man skulle igennem for at komme ind til byens markedspladser og købmandsboder. Det betød, at der udenom plankeværket opstod en sti fra Studsgade Port til Vesterport og videre rundt om hele bykærnen. Stien blev kaldt "Vejen rundt om byen".
Da portene blev nedlagt i 1857 omdannedes det smalle sti- og vejforløb bag om byen til gader. Den nordre sti fra Studsgade Port til Vester Port er det, vi i dag kender som Nørregade og Nørre Allé.
Nord for portene - Studsgade Port, Munke Port og Vester Port - løb der tre forter - eller veje - der samledes omkring Galgebakken (ved Kasserne Boulevarden) således, at der opstod to tofter mellem forterne. Disse tofter hed Nordre Tofter. Her ligger i dag Øgade-kvarteret.
En forte løb ud fra Studsgade Port, der lå, hvor Nørreport er i dag. Denne forte svarer til det nuværende Høegh Guldbergsgade. Den mellemste forte løb fra Munke Port (ved Gl. Munkegade) og er identisk med nutidens Ny Munkegade. Den tredje forte løb fra Vester Port og svarer til Langelandsgade. Den sidste forte var den længste og fortsatte helt frem til Møllevangs øvre grænse (nuværende Stockholmsgade), hvor det stødte til landevejen til Randers. Denne forte udgjorde også skellet mellem Møllevang og Skovvang (se kort). Forterne blev som tidligere beskrevet brugt til at drive kvæg til græsning eller kvæg fra landsbyerne til markederne i Aarhus.
Den sidste rute går således fra Nørregade til Vesterbro Torv. Herfra drejer ned ad Vester Allé og til højre ad Vestergade, der ender ved Thorvaldsensgade, hvor turen startede.
Nørreport - Koordinater 56.161881, 10.211134
Vester Allé - Koordinater 56.158116, 10.198141
Vestergade - Koordinater 56.157117, 10.198785
Thorvaldsensgade - Koordinater 56.156408, 10.195614
GOD TUR!
Aarhus var før 1857 omkranset af et plankeværk med byporte, som man skulle igennem for at komme ind til byens markedspladser og købmandsboder. Det betød, at der udenom plankeværket opstod en sti fra Studsgade Port til Vesterport og videre rundt om hele bykærnen. Stien blev kaldt "Vejen rundt om byen".
Da portene blev nedlagt i 1857 omdannedes det smalle sti- og vejforløb bag om byen til gader. Den nordre sti fra Studsgade Port til Vester Port er det, vi i dag kender som Nørregade og Nørre Allé.
Nord for portene - Studsgade Port, Munke Port og Vester Port - løb der tre forter - eller veje - der samledes omkring Galgebakken (ved Kasserne Boulevarden) således, at der opstod to tofter mellem forterne. Disse tofter hed Nordre Tofter. Her ligger i dag Øgade-kvarteret.
En forte løb ud fra Studsgade Port, der lå, hvor Nørreport er i dag. Denne forte svarer til det nuværende Høegh Guldbergsgade. Den mellemste forte løb fra Munke Port (ved Gl. Munkegade) og er identisk med nutidens Ny Munkegade. Den tredje forte løb fra Vester Port og svarer til Langelandsgade. Den sidste forte var den længste og fortsatte helt frem til Møllevangs øvre grænse (nuværende Stockholmsgade), hvor det stødte til landevejen til Randers. Denne forte udgjorde også skellet mellem Møllevang og Skovvang (se kort). Forterne blev som tidligere beskrevet brugt til at drive kvæg til græsning eller kvæg fra landsbyerne til markederne i Aarhus.
Den sidste rute går således fra Nørregade til Vesterbro Torv. Herfra drejer ned ad Vester Allé og til højre ad Vestergade, der ender ved Thorvaldsensgade, hvor turen startede.
Nørreport - Koordinater 56.161881, 10.211134
Vester Allé - Koordinater 56.158116, 10.198141
Vestergade - Koordinater 56.157117, 10.198785
Thorvaldsensgade - Koordinater 56.156408, 10.195614
GOD TUR!
