2. Tag-in-terrasser: HIMMELSK LANDBRUG - UDSØGT MAD (Regionen og landbruget)/ 2. Tag-in-terraces: CELESTIAL AGRICULTURE – DELICIOUS FOOD (The Region and it's Agriculture)
Sted /
Location
Medvirkende /
Participants
Hvad /
What kind
Dato /
Date
10-07-2017-
16-07-2017
2. Tag-in-terrasser: HIMMELSK LANDBRUG - UDSØGT MAD (Regionen og landbruget)
De senere år har der været en international tendens til kreative og designmæssige tiltag på byernes tagterrasser, hvoraf de fleste kredser om beplantninger og byhaver. Vi gik skridtet videre og trak landet ind til byen på Tagterrassen Europaplads 16.
TANKEN BAG
Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad er et regionalt projekt og i den anledning trak vi landet ind til byen for herved at sætte fokus på landbrugets gode fødevarer. Som en bonus-gevinst blev der sat fokus på byhaver på tagterrasser.
Urban Gardening / Urban agriculture
Særlig i Japan og Kina findes der mange taghaver, hvor folk kan dyrke deres egen grøntsager. Her ved man at planter har den positive egenskab, at de holder boligen kølig om sommeren, og tilføjer et lag af isolering om vinteren. Gennem bedre isolering kan man reducere sit CO2-udslip.
Efter sigende står fødevareforbruget for 20-25 % af en gennemsnitsdanskers CO2-regnskab. Det skyldes, at drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) slipper ud i atmosfæren under produktionen af fødevarer. Det synes derfor som en god idé, når flere og flere restauranter nu er begyndt at dyrke egne afgrøder i restaurantens baggård eller på tagterrassen. Sådanne tiltag kan i noget omfang medvirke til at minimere mellemproduktionerne og transporterne.
Landbruget og CO2
Dyr indånder ilt og udånder CO2, mens planterne gør præcis det modsatte. De optager CO2 fra luften og omdanner det til sukkerstoffer, som planten kan vokse af. Der eksisterer altså en positiv symbiose mellem planter og dyr. På grund af planters evne til at optage og fiksere CO2, spiller de en meget vigtig rolle i det globale CO2-kredsløb. Et øget CO2 indhold i atmosfæren stimulerer planternes vækst.
Dyr i byen og på landet
Der er forskel på, hvilke dyr man må holde i henholdsvis landzoner og i byzoner. Svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold hører til på landet, mens honningbier og høns i begrænset omfang er tilladt i byzonen. Kommunerne kan dog give dispensation i særlige tilfælde – eksempelvis ved dyrskue og ved udstillinger. Den mulighed benyttede Foreningen Skjulte Steder sig af, for herved at kunne sætte fokus landbrugets råvarer og gode produkter – i dette tilfælde fra det økologiske landbrug.
Sortbrogede danske landsvin er tilpasset det danske vejr. Det er et meget hårdført dyr, der kan gå ude året rundt. Dertil kommer at racen har mange gode egenskaber – først og fremmest er dets kød saftigt og velsmagende. Efter endt dyrskue vender dyrene tilbage til landet i forhold til gældende regler.
Mad af lokale produkter
For mange restauratører og kokke er det ligeledes et vigtigt koncept, at råvarerne skal være lokale og gerne komme fra nærområdet. Madspild og løsningen på samme, er også et fokuspunkt, som vægter højt. Vi samarbejdede derfor med restaurant FRÜDno16 og kok Jürgen Frühwirth, der er uddannet på en 2-stjernet Michelin-restaurant, og som serverede udsøgte retter af produkter fra Kalø Økologisk Landbrugsskole og med fokus på det sortbrogede landsvin og urter fra terrassen.
TANKEN BAG
Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad er et regionalt projekt og i den anledning trak vi landet ind til byen for herved at sætte fokus på landbrugets gode fødevarer. Som en bonus-gevinst blev der sat fokus på byhaver på tagterrasser.
Urban Gardening / Urban agriculture
Særlig i Japan og Kina findes der mange taghaver, hvor folk kan dyrke deres egen grøntsager. Her ved man at planter har den positive egenskab, at de holder boligen kølig om sommeren, og tilføjer et lag af isolering om vinteren. Gennem bedre isolering kan man reducere sit CO2-udslip.
Efter sigende står fødevareforbruget for 20-25 % af en gennemsnitsdanskers CO2-regnskab. Det skyldes, at drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) slipper ud i atmosfæren under produktionen af fødevarer. Det synes derfor som en god idé, når flere og flere restauranter nu er begyndt at dyrke egne afgrøder i restaurantens baggård eller på tagterrassen. Sådanne tiltag kan i noget omfang medvirke til at minimere mellemproduktionerne og transporterne.
Landbruget og CO2
Dyr indånder ilt og udånder CO2, mens planterne gør præcis det modsatte. De optager CO2 fra luften og omdanner det til sukkerstoffer, som planten kan vokse af. Der eksisterer altså en positiv symbiose mellem planter og dyr. På grund af planters evne til at optage og fiksere CO2, spiller de en meget vigtig rolle i det globale CO2-kredsløb. Et øget CO2 indhold i atmosfæren stimulerer planternes vækst.
Dyr i byen og på landet
Der er forskel på, hvilke dyr man må holde i henholdsvis landzoner og i byzoner. Svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold hører til på landet, mens honningbier og høns i begrænset omfang er tilladt i byzonen. Kommunerne kan dog give dispensation i særlige tilfælde – eksempelvis ved dyrskue og ved udstillinger. Den mulighed benyttede Foreningen Skjulte Steder sig af, for herved at kunne sætte fokus landbrugets råvarer og gode produkter – i dette tilfælde fra det økologiske landbrug.
Sortbrogede danske landsvin er tilpasset det danske vejr. Det er et meget hårdført dyr, der kan gå ude året rundt. Dertil kommer at racen har mange gode egenskaber – først og fremmest er dets kød saftigt og velsmagende. Efter endt dyrskue vender dyrene tilbage til landet i forhold til gældende regler.
Mad af lokale produkter
For mange restauratører og kokke er det ligeledes et vigtigt koncept, at råvarerne skal være lokale og gerne komme fra nærområdet. Madspild og løsningen på samme, er også et fokuspunkt, som vægter højt. Vi samarbejdede derfor med restaurant FRÜDno16 og kok Jürgen Frühwirth, der er uddannet på en 2-stjernet Michelin-restaurant, og som serverede udsøgte retter af produkter fra Kalø Økologisk Landbrugsskole og med fokus på det sortbrogede landsvin og urter fra terrassen.
Minidyrskue på tagterrassen Europaplads 16
Mini Animal Fair show on the Rooftop at Europaplads 16, Aarhus.
Kim Qvist, Topkærgaard om Urban Farming
2. Tag-in-terrasser: HIMMELSK LANDBRUG - UDSØGT MAD (Regionen og landbruget)
De senere år har der været en international tendens til kreative og designmæssige tiltag på byernes tagterrasser, hvoraf de fleste kredser om beplantninger og byhaver. Vi gik skridtet videre og trak landet ind til byen på Tagterrassen Europaplads 16.
TANKEN BAG
Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad er et regionalt projekt og i den anledning trak vi landet ind til byen for herved at sætte fokus på landbrugets gode fødevarer. Som en bonus-gevinst blev der sat fokus på byhaver på tagterrasser.
Urban Gardening / Urban agriculture
Særlig i Japan og Kina findes der mange taghaver, hvor folk kan dyrke deres egen grøntsager. Her ved man at planter har den positive egenskab, at de holder boligen kølig om sommeren, og tilføjer et lag af isolering om vinteren. Gennem bedre isolering kan man reducere sit CO2-udslip.
Efter sigende står fødevareforbruget for 20-25 % af en gennemsnitsdanskers CO2-regnskab. Det skyldes, at drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) slipper ud i atmosfæren under produktionen af fødevarer. Det synes derfor som en god idé, når flere og flere restauranter nu er begyndt at dyrke egne afgrøder i restaurantens baggård eller på tagterrassen. Sådanne tiltag kan i noget omfang medvirke til at minimere mellemproduktionerne og transporterne.
Landbruget og CO2
Dyr indånder ilt og udånder CO2, mens planterne gør præcis det modsatte. De optager CO2 fra luften og omdanner det til sukkerstoffer, som planten kan vokse af. Der eksisterer altså en positiv symbiose mellem planter og dyr. På grund af planters evne til at optage og fiksere CO2, spiller de en meget vigtig rolle i det globale CO2-kredsløb. Et øget CO2 indhold i atmosfæren stimulerer planternes vækst.
Dyr i byen og på landet
Der er forskel på, hvilke dyr man må holde i henholdsvis landzoner og i byzoner. Svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold hører til på landet, mens honningbier og høns i begrænset omfang er tilladt i byzonen. Kommunerne kan dog give dispensation i særlige tilfælde – eksempelvis ved dyrskue og ved udstillinger. Den mulighed benyttede Foreningen Skjulte Steder sig af, for herved at kunne sætte fokus landbrugets råvarer og gode produkter – i dette tilfælde fra det økologiske landbrug.
Sortbrogede danske landsvin er tilpasset det danske vejr. Det er et meget hårdført dyr, der kan gå ude året rundt. Dertil kommer at racen har mange gode egenskaber – først og fremmest er dets kød saftigt og velsmagende. Efter endt dyrskue vender dyrene tilbage til landet i forhold til gældende regler.
Mad af lokale produkter
For mange restauratører og kokke er det ligeledes et vigtigt koncept, at råvarerne skal være lokale og gerne komme fra nærområdet. Madspild og løsningen på samme, er også et fokuspunkt, som vægter højt. Vi samarbejdede derfor med restaurant FRÜDno16 og kok Jürgen Frühwirth, der er uddannet på en 2-stjernet Michelin-restaurant, og som serverede udsøgte retter af produkter fra Kalø Økologisk Landbrugsskole og med fokus på det sortbrogede landsvin og urter fra terrassen.
TANKEN BAG
Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad er et regionalt projekt og i den anledning trak vi landet ind til byen for herved at sætte fokus på landbrugets gode fødevarer. Som en bonus-gevinst blev der sat fokus på byhaver på tagterrasser.
Urban Gardening / Urban agriculture
Særlig i Japan og Kina findes der mange taghaver, hvor folk kan dyrke deres egen grøntsager. Her ved man at planter har den positive egenskab, at de holder boligen kølig om sommeren, og tilføjer et lag af isolering om vinteren. Gennem bedre isolering kan man reducere sit CO2-udslip.
Efter sigende står fødevareforbruget for 20-25 % af en gennemsnitsdanskers CO2-regnskab. Det skyldes, at drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) slipper ud i atmosfæren under produktionen af fødevarer. Det synes derfor som en god idé, når flere og flere restauranter nu er begyndt at dyrke egne afgrøder i restaurantens baggård eller på tagterrassen. Sådanne tiltag kan i noget omfang medvirke til at minimere mellemproduktionerne og transporterne.
Landbruget og CO2
Dyr indånder ilt og udånder CO2, mens planterne gør præcis det modsatte. De optager CO2 fra luften og omdanner det til sukkerstoffer, som planten kan vokse af. Der eksisterer altså en positiv symbiose mellem planter og dyr. På grund af planters evne til at optage og fiksere CO2, spiller de en meget vigtig rolle i det globale CO2-kredsløb. Et øget CO2 indhold i atmosfæren stimulerer planternes vækst.
Dyr i byen og på landet
Der er forskel på, hvilke dyr man må holde i henholdsvis landzoner og i byzoner. Svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold hører til på landet, mens honningbier og høns i begrænset omfang er tilladt i byzonen. Kommunerne kan dog give dispensation i særlige tilfælde – eksempelvis ved dyrskue og ved udstillinger. Den mulighed benyttede Foreningen Skjulte Steder sig af, for herved at kunne sætte fokus landbrugets råvarer og gode produkter – i dette tilfælde fra det økologiske landbrug.
Sortbrogede danske landsvin er tilpasset det danske vejr. Det er et meget hårdført dyr, der kan gå ude året rundt. Dertil kommer at racen har mange gode egenskaber – først og fremmest er dets kød saftigt og velsmagende. Efter endt dyrskue vender dyrene tilbage til landet i forhold til gældende regler.
Mad af lokale produkter
For mange restauratører og kokke er det ligeledes et vigtigt koncept, at råvarerne skal være lokale og gerne komme fra nærområdet. Madspild og løsningen på samme, er også et fokuspunkt, som vægter højt. Vi samarbejdede derfor med restaurant FRÜDno16 og kok Jürgen Frühwirth, der er uddannet på en 2-stjernet Michelin-restaurant, og som serverede udsøgte retter af produkter fra Kalø Økologisk Landbrugsskole og med fokus på det sortbrogede landsvin og urter fra terrassen.
