En genåbnet livskilde/ - byplanlægning, natur, kultur og historie
09-10-2018
HVAD SKJULER DISSE DÆKSLER?
På Randersvej, Halmstadgade og Christiansbjerg Boldbane gemmer der sig noget ganske særligt under nogle dæksler- nemlig Koldkær bæk, som blev i rør i fordums tid – måske for over 100 år siden.
Koldkær bæk har sit udspring i Vorrevang. Her lå tidligere en lille sø eller en sump omtrent ved den sydøstlige del af Vorrevangskolen boldbane og hen over en del af Illerupvej. Herfra løber den nu rørlagte bæk under Randersvej og frem til det sted hvor tankstationen ved Hotel La Tour ligger vel 50 m nord for Christiansbjergs Vandtårn. Der ses det første dæksel. Det sikkert ikke uden grund at Vandtårnet blev rejst så tæt på bækkens udspring, da det nok har indikeret, at her var der grundvand.
Fra tankstationen på Randersvej løber bækken mellem Hotel La Tour og Aarhus Tech til Halmstadgade, hvor det næste dækselsystem ligger - tæt ved skolens indgang.
På den anden side af Halmstadgade ligger Christiansbjergs Boldbaner bag en trærække, og med tilgang via en smal sti bag busstoppestedet. Midt på græsbanen findes et tredje og tilsyneladende helt malplacerede betondæksel – for hvad skal sådan et ting midt på en boldbane. Tja, det er såmænd en lem til den skjulte bæk – siges det.
Fra brønddækslet på Christiansbjerg Boldbaner fortsætter Koldkær Bæk sit rørlagte forløb mod boldbanens trægrænse og herfra under cykelstien langs Vestereng på den anden side af trægrænsen. Herfra er Koldkær bæk åben.
Koldkær bæk har sit udspring i Vorrevang. Her lå tidligere en lille sø eller en sump omtrent ved den sydøstlige del af Vorrevangskolen boldbane og hen over en del af Illerupvej. Herfra løber den nu rørlagte bæk under Randersvej og frem til det sted hvor tankstationen ved Hotel La Tour ligger vel 50 m nord for Christiansbjergs Vandtårn. Der ses det første dæksel. Det sikkert ikke uden grund at Vandtårnet blev rejst så tæt på bækkens udspring, da det nok har indikeret, at her var der grundvand.
Fra tankstationen på Randersvej løber bækken mellem Hotel La Tour og Aarhus Tech til Halmstadgade, hvor det næste dækselsystem ligger - tæt ved skolens indgang.
På den anden side af Halmstadgade ligger Christiansbjergs Boldbaner bag en trærække, og med tilgang via en smal sti bag busstoppestedet. Midt på græsbanen findes et tredje og tilsyneladende helt malplacerede betondæksel – for hvad skal sådan et ting midt på en boldbane. Tja, det er såmænd en lem til den skjulte bæk – siges det.
Fra brønddækslet på Christiansbjerg Boldbaner fortsætter Koldkær Bæk sit rørlagte forløb mod boldbanens trægrænse og herfra under cykelstien langs Vestereng på den anden side af trægrænsen. Herfra er Koldkær bæk åben.
Den genoplivede Koldkær bæk
Koldkær bæk ses på ældre kort i et forløb fra Vorrevang gennem Vestereng og ned mod Brendstrup. Herfra løber bækken ned mod Koldkærgårds marker i Kasted, hvor bækken forgrener sig i to forløb med en del små forgreninger, hvoraf de fleste er lagt i rør, drænet eller opfyldt med jord. Væk er de i hvertfald. Koldkær bæks østgående forgrening løber ud i Egåen.
Bækken har i adskillige år været afbrudt af rørlægninger blandt andet fra Vestereng til Brendstrup, som gav dette forløb navnet Brendstrup Grøft.
Da det i sin tid blev vedtaget at udvide det eksisterende Aarhus Universitetshospital, Skejby, til et samlet nyt hospitalskompleks – også kaldet Det Nye Universitetshospital (DNU) - fik det grønne element høj prioritet i byggeriet. Koldkær bæk blev igen et vigtigt aktiv.
For DNU er formålet med det grønne projekt dels at inkludere natur som en stimulerende faktor for patientens velbefindende både fysisk og psykisk. Dels at imødekomme fremtidens klimaproblemer, der stiller krav til håndtering af regnvand ved at anlægge regnvandsbassiner, hvorfra vand føres til bækken. Og samtidig at genskabe varieret natur og biodiversitet i byens randområde. Brandstrup Grøft og de omkringliggende marker og småkrat kom derfor også til at indgå i en større grøn lokalplan.
Det samlede areal for det nyetablerede grønne område er 180.000 m2 stort og 1,2 km fra nord til syd.
Herunder se et gammelt kort fra 1823 og et nyt kort, der illustrerer Koldkær Bæks forløb og historie.
Bækken har i adskillige år været afbrudt af rørlægninger blandt andet fra Vestereng til Brendstrup, som gav dette forløb navnet Brendstrup Grøft.
Da det i sin tid blev vedtaget at udvide det eksisterende Aarhus Universitetshospital, Skejby, til et samlet nyt hospitalskompleks – også kaldet Det Nye Universitetshospital (DNU) - fik det grønne element høj prioritet i byggeriet. Koldkær bæk blev igen et vigtigt aktiv.
For DNU er formålet med det grønne projekt dels at inkludere natur som en stimulerende faktor for patientens velbefindende både fysisk og psykisk. Dels at imødekomme fremtidens klimaproblemer, der stiller krav til håndtering af regnvand ved at anlægge regnvandsbassiner, hvorfra vand føres til bækken. Og samtidig at genskabe varieret natur og biodiversitet i byens randområde. Brandstrup Grøft og de omkringliggende marker og småkrat kom derfor også til at indgå i en større grøn lokalplan.
Det samlede areal for det nyetablerede grønne område er 180.000 m2 stort og 1,2 km fra nord til syd.
Herunder se et gammelt kort fra 1823 og et nyt kort, der illustrerer Koldkær Bæks forløb og historie.
Vestereng
Området for lokalplanen grænser op til Vestereng, hvor igennem koldkærbæk løber. Vestereng er del af byens grønne kiler og et betydningsfuldt område i det ydre bynære grønne areal, der knytter sig sammen med Universitetshospitalet nye naturområde.
Vestereng er meget gammelt eng- og naturområde beliggende nordvest for Christiansbjerg. Her løber bækken i sit naturlige forløb - dog afbrudt af en rørlægning under Vesterengs Beach-Vollybaner, hvorfra bækken løber mod nordvest gennem et skovområde langs Skydebaneforeningen Vesterengs vestside. Det sidste stykke bæk frem mod Brendstrup Busvej er også lagt i rør.
Bækken har et lille udløb, der løber ned mod Aarhus Firmasport ved Palludan Müllers Vej og deres tidligere Motocross bane og senere Jump Dirt Park, der nu er helt tilgroet.
Vestereng var oprindeligt en indhegnet mark i Brendstrup ejerlav i Tilst sogn. I 1790'erne blev Vester Enggård bygget af Ancher Jørgen Secher til Kjærbygård. Denne gård blev købt af Aarhus Kommune i 1939, hvorefter avlsbygningerne blev revet ned, så byens garnison kunne anvendte arealet til eksercerplads. Militæret gjorde brug af området frem til 1978. Herefter fortsatte Hjemmeværnet med at gøre brug af skydebanen frem til 1987. Skydebanen og den forholdsvis nye Beach-Vollybane udgjorde tidligere militærets 200 meter lange skydebane.
I skoven, hvor Vester Enggård tidligere lå findes en del forladte bunkere, som udgjorde militærets ammunitionsdepoter.
Langs cykelstien, som bækken løber under fra Christiansbjerg Boldbaner, har kommunen for nylig plantet en æblelund samt bede med spiselige vilde urter og lavendler, og et 300 meter langt jordbærbed. Projektet er en del af ”Smag på Aarhus” - et ambitiøst natur- og madprojekt, der skal skabe spiselige og sanselige miljøer i Aarhus.
På et luftfoto fra 1954 ses det, at der ingen beplantning var på Vestereng den gang. Det må formodes at området har været en del projektet "Århus omkranset af Skove" fra 1988.
I dag har engen en varierede natur med skov ført til et meget rigt dyre- og planteliv med sjældne insekter. og sang fra mangt et næb. Blandt andet høres Munk, Kærsanger, Havesanger, Tornsanger, Gærdesanger, Løvsanger, Gransanger, Sangdrossel, Solsort, Rødhals, Jernspurv, Gærdesmutte, Rødstjert. Langs står nogle smukke Hvidtjørn hvis røde frugter er eftertragtet af fuglene.
På den anden side af Skovklyngen vest for Skydebanen ligger Bildbjerg, hvorfra, der er et fantastisk udsyn.
Vestereng er meget gammelt eng- og naturområde beliggende nordvest for Christiansbjerg. Her løber bækken i sit naturlige forløb - dog afbrudt af en rørlægning under Vesterengs Beach-Vollybaner, hvorfra bækken løber mod nordvest gennem et skovområde langs Skydebaneforeningen Vesterengs vestside. Det sidste stykke bæk frem mod Brendstrup Busvej er også lagt i rør.
Bækken har et lille udløb, der løber ned mod Aarhus Firmasport ved Palludan Müllers Vej og deres tidligere Motocross bane og senere Jump Dirt Park, der nu er helt tilgroet.
Vestereng var oprindeligt en indhegnet mark i Brendstrup ejerlav i Tilst sogn. I 1790'erne blev Vester Enggård bygget af Ancher Jørgen Secher til Kjærbygård. Denne gård blev købt af Aarhus Kommune i 1939, hvorefter avlsbygningerne blev revet ned, så byens garnison kunne anvendte arealet til eksercerplads. Militæret gjorde brug af området frem til 1978. Herefter fortsatte Hjemmeværnet med at gøre brug af skydebanen frem til 1987. Skydebanen og den forholdsvis nye Beach-Vollybane udgjorde tidligere militærets 200 meter lange skydebane.
I skoven, hvor Vester Enggård tidligere lå findes en del forladte bunkere, som udgjorde militærets ammunitionsdepoter.
Langs cykelstien, som bækken løber under fra Christiansbjerg Boldbaner, har kommunen for nylig plantet en æblelund samt bede med spiselige vilde urter og lavendler, og et 300 meter langt jordbærbed. Projektet er en del af ”Smag på Aarhus” - et ambitiøst natur- og madprojekt, der skal skabe spiselige og sanselige miljøer i Aarhus.
På et luftfoto fra 1954 ses det, at der ingen beplantning var på Vestereng den gang. Det må formodes at området har været en del projektet "Århus omkranset af Skove" fra 1988.
I dag har engen en varierede natur med skov ført til et meget rigt dyre- og planteliv med sjældne insekter. og sang fra mangt et næb. Blandt andet høres Munk, Kærsanger, Havesanger, Tornsanger, Gærdesanger, Løvsanger, Gransanger, Sangdrossel, Solsort, Rødhals, Jernspurv, Gærdesmutte, Rødstjert. Langs står nogle smukke Hvidtjørn hvis røde frugter er eftertragtet af fuglene.
På den anden side af Skovklyngen vest for Skydebanen ligger Bildbjerg, hvorfra, der er et fantastisk udsyn.
Æblelunden, Vestereng
Bro over bækken på Vestereng
Natur og bunkere omkring Vestereng og Koldkær bæk
Aarhus Dirt Jump Park
Udsigt fra Bildbjerg
101 Friendship Park
II den samlede lokalplan for DNU indgik naturligvis også en ny infrastruktur, der skal gøre det nemmere at komme til Hospitalet for trafikanter. Palludan Müllers Vej blev forlænget i 2010'erne til vejkrydset ved Skejby Nordlandsvej vest om Hospitalet. Herredsvej blev forlænget med Carl Krebsvej frem til Brendstrup Busvej, mens den sidste stump af Herredsvej forblev en sti, der ender - eller begynder - ved Brendstrup Busvej.
Mellem Carl Krebs Vej, gl. Herredsvej og Brandstrup Busvej opstod der en lille grøn kile mellem Vestereng og DNU. I sydspidsen er der et lille areal med danske løvtræer, som er en rest af den vestvendte del af Brendstrup Skov, som måtte lade livet i forbindelse med udvidelsen af Skejby Sygehus og anlæggelsen af nye regnvandsbassiner.
Elimineringen af Skoven skabte et stenet areal i den nordvendte del af kilen. Her løber Koldkær Bæk fra Vestereng under Gammel Herredsvej og slynger sig smukt i en dalsænkning. Omkring bækken er der lagt sten i bedste japanske stil.
I 2017 blev dette lille arel skænket af Region Midtjylland til en park med 101 japanske træer af forskellige sorter, der kan leve i dansk vejr. 101 Friendship Park er et resultat af et samarbejde mellem Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad og EU–Japan Fest Japan Committee i anledningen af 150-års jubilæet for det diplomatiske relationer mellem Danmark og Japan. Parken er plantet af kommunens chefgartner, Vagn Hansen.
Parken er inspireret af de japanske skovhaver med forskellige træer af arterne som Japansk birk, Japansk paradisæble, Rødstilket løn, Almindelig hjertetræ, Japansk prydæble, Rødnervet løn, Koreakornel, Fujiyamaæble, Skyrækker, Japansk kryptomeria, Penselfyr, Kamtjatkabirk, Kinesertræ, Ellebladet røn og Fuldmåneløn.
Området vil med tid vokse sig til et smukt og fredfyldt område med blomstrende og farverige træer og en rislende bæk, hvor fiskehejre lander og vilde blomster vokser i jordbunden.
Som et kuriosum kan det fortælles at parkens navn kommer sig af at den japanske direktør for EU–Japan Fest Japan Committee, Mr. Suji Kogi, fik sin første søssesøn den dag hans mor fyldte 100 år og beslutningen om parken blev taget.
Mellem Carl Krebs Vej, gl. Herredsvej og Brandstrup Busvej opstod der en lille grøn kile mellem Vestereng og DNU. I sydspidsen er der et lille areal med danske løvtræer, som er en rest af den vestvendte del af Brendstrup Skov, som måtte lade livet i forbindelse med udvidelsen af Skejby Sygehus og anlæggelsen af nye regnvandsbassiner.
Elimineringen af Skoven skabte et stenet areal i den nordvendte del af kilen. Her løber Koldkær Bæk fra Vestereng under Gammel Herredsvej og slynger sig smukt i en dalsænkning. Omkring bækken er der lagt sten i bedste japanske stil.
I 2017 blev dette lille arel skænket af Region Midtjylland til en park med 101 japanske træer af forskellige sorter, der kan leve i dansk vejr. 101 Friendship Park er et resultat af et samarbejde mellem Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad og EU–Japan Fest Japan Committee i anledningen af 150-års jubilæet for det diplomatiske relationer mellem Danmark og Japan. Parken er plantet af kommunens chefgartner, Vagn Hansen.
Parken er inspireret af de japanske skovhaver med forskellige træer af arterne som Japansk birk, Japansk paradisæble, Rødstilket løn, Almindelig hjertetræ, Japansk prydæble, Rødnervet løn, Koreakornel, Fujiyamaæble, Skyrækker, Japansk kryptomeria, Penselfyr, Kamtjatkabirk, Kinesertræ, Ellebladet røn og Fuldmåneløn.
Området vil med tid vokse sig til et smukt og fredfyldt område med blomstrende og farverige træer og en rislende bæk, hvor fiskehejre lander og vilde blomster vokser i jordbunden.
Som et kuriosum kan det fortælles at parkens navn kommer sig af at den japanske direktør for EU–Japan Fest Japan Committee, Mr. Suji Kogi, fik sin første søssesøn den dag hans mor fyldte 100 år og beslutningen om parken blev taget.
Faunapassage under Carl Krebs Vej
Grøn og blå udvikling vest om DNU
Fra 101 Friendship Park løber Koldkær bæk under Carl Krebs Vej via en faunapassage og forbi et lille trapezformet skovareal. Herfra fortsætter bækken i et stærk snoet forløb vest om DNU’s sydligste regnvandsbassin hvor den løber under Paludan Müllers Vej gennem endnu en faunapassage og fortsætter mod nord forbi Brendstrup Hovedgård. Fra Brendstrup løber bækken i et lige forløb igennem de nordlige Brendstrup marker. Her stopper forløbet midt på marken, hvorefter de sidste ca. 300 m af bækken er rørlagt, indtil bækken igen forbindes med en større forgrening lige syd for Koldkærgård og Agro Food Park forsøgsmarker.
Forløbet fra og med 101 Frendship Park og frem til forgreningen er præget af Grøn Hovedstruktur, Rewilding og landbrug.
Forløbet fra og med 101 Frendship Park og frem til forgreningen er præget af Grøn Hovedstruktur, Rewilding og landbrug.
Århus omkranset af Skove
I 1988 opstod projektet "Århus omkranset af Skove". I planen arbejdede man ud fra begrebet “den grønne hovedstruktur”, hvor man forestillede sig byens bydele adskilt af naturområder. I den forbindelse blev den 83 hektar store Brendstrup Skov rejst af Aarhus Kommune. Skoven består fortrinsvist af bøg, eg og indplante fuglekirsebær og fyr, der fungerer som ammekultur. Skoven har blandt andet flere små vandhuller, hvor der lever forskellige paddearter.
En del af skoven, som lå lidt adskilt fra Brendstrup Skov langs gl. Herredsvej på vestsiden af det gamle Skejby Sygehus, har måtte lade livet til fordel for udvidelsen af hospitalet, infrastrukturen og de nye naturområder; men en lille rest eksisterer endnu - dels ved 101 Friendship Park og dels det trapezformede skovareal ved bækkens første forløb fra Carl Krebs Vej.
Bækken, der løber forbi det lille stykke trapezformede skovareal og op til de sydlige regnvandsbassiner - såvel som bækken ved 101 Friendship Park, synes at være åbnet før lokalplanen for DNU. Forløbet ses ikke på luftfotos fra 1954, men angives som åben i lokalplanen fra 2010'erne. Dette forløb er muligvis blevet genåbnet i forbindelse med "Århus omkranset af Skove" anno 1988.
I skoven ses ofte rådyr, der søger føde.
I 1988 opstod projektet "Århus omkranset af Skove". I planen arbejdede man ud fra begrebet “den grønne hovedstruktur”, hvor man forestillede sig byens bydele adskilt af naturområder. I den forbindelse blev den 83 hektar store Brendstrup Skov rejst af Aarhus Kommune. Skoven består fortrinsvist af bøg, eg og indplante fuglekirsebær og fyr, der fungerer som ammekultur. Skoven har blandt andet flere små vandhuller, hvor der lever forskellige paddearter.
En del af skoven, som lå lidt adskilt fra Brendstrup Skov langs gl. Herredsvej på vestsiden af det gamle Skejby Sygehus, har måtte lade livet til fordel for udvidelsen af hospitalet, infrastrukturen og de nye naturområder; men en lille rest eksisterer endnu - dels ved 101 Friendship Park og dels det trapezformede skovareal ved bækkens første forløb fra Carl Krebs Vej.
Bækken, der løber forbi det lille stykke trapezformede skovareal og op til de sydlige regnvandsbassiner - såvel som bækken ved 101 Friendship Park, synes at være åbnet før lokalplanen for DNU. Forløbet ses ikke på luftfotos fra 1954, men angives som åben i lokalplanen fra 2010'erne. Dette forløb er muligvis blevet genåbnet i forbindelse med "Århus omkranset af Skove" anno 1988.
I skoven ses ofte rådyr, der søger føde.
Rewilding
Følger man bækken videre kommer man frem til en lille låge, der adviserer, at der er køer på arealet og at adgang er på eget ansvar, da køerne ikke er tamme. Dertil er fodring forbudt. Herfra slynger bækken sig frem mod faunapassagen, der løber under Palludan Müllersvej.
I området her og ved søerne har Kommunen, Region Midtjylland og DNU valgt at sætte fokus på Rewilding således, at man tilbageføre naturen og anlægger det, så det efterligner den oprindelige natur i området fra før landburgets omlægning af samme. Dettte er foregået ved hjælp af overskudsjord fra hospitalsbyggeriert og ved at plante skovplanter bl.a. lind, poppel, avnbøg, fuglekirsebær, hyld, hassel, vildæble, pil, el, tjørn, hæg; men også ved at lade vilde selvsåede planter gro efter anbefaling fra Naturhistorisk Museum.
Projektet har allerede båret frugt, da man blandt andet har registreret den sjældne hvepseedderkop i området.
Følger man bækken videre kommer man frem til en lille låge, der adviserer, at der er køer på arealet og at adgang er på eget ansvar, da køerne ikke er tamme. Dertil er fodring forbudt. Herfra slynger bækken sig frem mod faunapassagen, der løber under Palludan Müllersvej.
I området her og ved søerne har Kommunen, Region Midtjylland og DNU valgt at sætte fokus på Rewilding således, at man tilbageføre naturen og anlægger det, så det efterligner den oprindelige natur i området fra før landburgets omlægning af samme. Dettte er foregået ved hjælp af overskudsjord fra hospitalsbyggeriert og ved at plante skovplanter bl.a. lind, poppel, avnbøg, fuglekirsebær, hyld, hassel, vildæble, pil, el, tjørn, hæg; men også ved at lade vilde selvsåede planter gro efter anbefaling fra Naturhistorisk Museum.
Projektet har allerede båret frugt, da man blandt andet har registreret den sjældne hvepseedderkop i området.
Faunapassagen under Palludan Müllers Vej
De nye faunapassager består af store rør som måler 5,6m i bredden og 3,4m i højden. Der er anlagt banketter af sand, som også skal sørge for at små dyr kan passere vejene uskadte.
Registreringer har indtil videre vist at Faunapassagen anvendes af Odder, Grævling, Ræv, Husmår, Ilder, Lækat, Mink, Pindsvin, Spidsmus, Markmus, Halsbåndsmus/Skovmus, Vandrikse, frøer mm.
Der findes 3 faunapassager: under Carl Krebs Vej, Paludan Müllers Vej og Agro Food Park vejen
På en hjemmeside om Koldkærbæk.dk ses nogle videoklip med registrerede dyr
Video klip fra faunapassage
De nye faunapassager består af store rør som måler 5,6m i bredden og 3,4m i højden. Der er anlagt banketter af sand, som også skal sørge for at små dyr kan passere vejene uskadte.
Registreringer har indtil videre vist at Faunapassagen anvendes af Odder, Grævling, Ræv, Husmår, Ilder, Lækat, Mink, Pindsvin, Spidsmus, Markmus, Halsbåndsmus/Skovmus, Vandrikse, frøer mm.
Der findes 3 faunapassager: under Carl Krebs Vej, Paludan Müllers Vej og Agro Food Park vejen
På en hjemmeside om Koldkærbæk.dk ses nogle videoklip med registrerede dyr
Video klip fra faunapassage
Regnvandsbassiner
Nord for bækken er der etableret et grønt ca. 16.000 Hektar stort, indhegnet område med 5 mindre søer, et stisystem og dertil et lille skur til den flok skotske Galloway kvæg, som græsser i området.
Søerne - eller regnvandsbassiner - opsamler overfladevandet fra veje, parkeringsarealer og tagflader. Vandet herfra ledes videre til Koldkær Bæk. Under udgravningsarbejdet er der fundet ler, der er anvendt som en naturlig ler-membran i bunden af søerne, der gør, at vandet ikke kan sive ned i undergrunden, men ledes ud i Koldkærbæk via rør.
De skotske Galloway kvæg skal ses som en del af naturplejen. Kvæg er generelt gode til naturpleje, fordi de æder et bredt sortiment af de planter, der giver en afgræsning. Kvæg afgræsser gerne både fugtige og tørre områder. Mens de græsser, træder de vissen plantevækst ned, og det giver plads og lys til ny vækst.
Søerne - eller regnvandsbassiner - opsamler overfladevandet fra veje, parkeringsarealer og tagflader. Vandet herfra ledes videre til Koldkær Bæk. Under udgravningsarbejdet er der fundet ler, der er anvendt som en naturlig ler-membran i bunden af søerne, der gør, at vandet ikke kan sive ned i undergrunden, men ledes ud i Koldkærbæk via rør.
De skotske Galloway kvæg skal ses som en del af naturplejen. Kvæg er generelt gode til naturpleje, fordi de æder et bredt sortiment af de planter, der giver en afgræsning. Kvæg afgræsser gerne både fugtige og tørre områder. Mens de græsser, træder de vissen plantevækst ned, og det giver plads og lys til ny vækst.
Brendstrup
Ved den sydligste regnvandssø ved DNU løber Koldkær bæk gennem faunapassagen til den østlige side af Palludan Müllers Vej og op til Bækhusvej i Brendstrup. Her ligger også en regnvandssø.
Brendstrup er en usædvanlig charmerende landsby, bestående af gårde og landsbyhuse langs to veje: Bækhusvej og Revelhøjvej.
Rundt om Brendstrup Hovedgård fortsætter Bækhusvej som en smal jordvej, der fører frem til bækken og søen nordøst om landsbyen. Langs stien ligger blandt andet bindingsværkshuset Bækhus indhyllet i krat og natur.
Brendistorp eller Brendstrup tilhørte i fordums tid domprovst Skjalm Vognsens ejendom, da han arvede den efter sin broder Jens i 1210, og derefter skænkede den til katedralen i Århus. Skjalm Vognsen var oldebarn af Skjalm Hvide og derved i slægt med Bisp Absalon. 5 af 6 gårde tilhørte stadig kapitlet i 1648.
Både Brendstrupgård og Brendstrup Hovedgård - også kaldet Brendstrup Nedergård – stammer fra 1800-tallet. Brendstrup Hovedgård er for nyligt restaureret on omdannet til rækkehuse.
Brendstrup er en usædvanlig charmerende landsby, bestående af gårde og landsbyhuse langs to veje: Bækhusvej og Revelhøjvej.
Rundt om Brendstrup Hovedgård fortsætter Bækhusvej som en smal jordvej, der fører frem til bækken og søen nordøst om landsbyen. Langs stien ligger blandt andet bindingsværkshuset Bækhus indhyllet i krat og natur.
Brendistorp eller Brendstrup tilhørte i fordums tid domprovst Skjalm Vognsens ejendom, da han arvede den efter sin broder Jens i 1210, og derefter skænkede den til katedralen i Århus. Skjalm Vognsen var oldebarn af Skjalm Hvide og derved i slægt med Bisp Absalon. 5 af 6 gårde tilhørte stadig kapitlet i 1648.
Både Brendstrupgård og Brendstrup Hovedgård - også kaldet Brendstrup Nedergård – stammer fra 1800-tallet. Brendstrup Hovedgård er for nyligt restaureret on omdannet til rækkehuse.
Bæk og regnvandssø ved Brendstrup
Revlshøjmarkvej - bækkens forgrening
Efter passagen af Brendstrupgårdene fortsætter Koldkær Bæk, som tidligere nævnt, igennem de nordre marker i et lige kanalforløb, hvor det sidste del er rørlagt frem til bækkens forgrening ved Agro Food Parks forsøgsmarker. Herfra løber bækken mod øst og mod vest. Forgreningen af bækken danner grænseskel mellem brendstrup, Kasted og Skejby marker.
Markvejen krydser bækken og fortsætter videre frem til vejen Agro Food Park.
Langs dette forløb er der marker og overdrev. Her ses også en af de bunker af marksten, som bønderne gennem år har samlet sammen. Disse bunker kan ses som et kulturhistorisk vidnesbyrd om landbruget møjsommelige arbejde, men stenbunkerne udgør samtidig et attraktivt levested for dyr – blandt andet insekter.
Overfladen på stenene opvarmes af solens stråler og skaber dermed et behageligt sted hvor dyrene kan solbade, samtidig med at bunken danner et skyggefuldt og halvfugtigt miljø, der tilgodeser småkryb som bænkebidere og skolopendere. Ligeledes udgør hullerne mellem stenene en god mulighed for overvintring. Bunker uden for megen vegetation er dog bedst.
Markvejen krydser bækken og fortsætter videre frem til vejen Agro Food Park.
Langs dette forløb er der marker og overdrev. Her ses også en af de bunker af marksten, som bønderne gennem år har samlet sammen. Disse bunker kan ses som et kulturhistorisk vidnesbyrd om landbruget møjsommelige arbejde, men stenbunkerne udgør samtidig et attraktivt levested for dyr – blandt andet insekter.
Overfladen på stenene opvarmes af solens stråler og skaber dermed et behageligt sted hvor dyrene kan solbade, samtidig med at bunken danner et skyggefuldt og halvfugtigt miljø, der tilgodeser småkryb som bænkebidere og skolopendere. Ligeledes udgør hullerne mellem stenene en god mulighed for overvintring. Bunker uden for megen vegetation er dog bedst.
Marksten nær bækkens slutning fra Brendstrup
Bækkens forgreninger
Omgivelserne
Koldkærgård / Agro Food Park
Lige nord for bækforgreningen ligger det område, der oprindeligt hed Koldkær, omsluttet af bækken. Her ligger også Koldkærgård.
Hvad navnet Koldkær betyder er usikkert, men ordet kold indgår ofte som forled i navne på moser, kær ol. Betydningen af kold ses blandt andet om sur og fugtig jord.
I middelalderen blev Koldkær skænket til domkapitlet i Århus af biskop Peder Vognsen (1191 – 1204). Han var bror til Skjalm Vognsen til Brendstrup. Gården tilhørte domkapitlet i Århus i årene 1203-1536. Derefter overgik den til Kronen indtil Christian Bielke, der var en dansk-norsk adelsmand og søofficer overtog Koldkær i 1679. Den nuværende hovedbygning er opført i 1856 af J.L. Faurschou, født i Brendstrup.
Agro Food Park – innovationscenter for landbrug og fødevarer - er etableret i og ved Koldkærgård med 100 ha. jord og 5 ha. Forsøgsmarker på kanten af by og land.
Hvad navnet Koldkær betyder er usikkert, men ordet kold indgår ofte som forled i navne på moser, kær ol. Betydningen af kold ses blandt andet om sur og fugtig jord.
I middelalderen blev Koldkær skænket til domkapitlet i Århus af biskop Peder Vognsen (1191 – 1204). Han var bror til Skjalm Vognsen til Brendstrup. Gården tilhørte domkapitlet i Århus i årene 1203-1536. Derefter overgik den til Kronen indtil Christian Bielke, der var en dansk-norsk adelsmand og søofficer overtog Koldkær i 1679. Den nuværende hovedbygning er opført i 1856 af J.L. Faurschou, født i Brendstrup.
Agro Food Park – innovationscenter for landbrug og fødevarer - er etableret i og ved Koldkærgård med 100 ha. jord og 5 ha. Forsøgsmarker på kanten af by og land.
Ceresbrønden /Grisebrønden
Ved Agro Food Park står i øvrigt den originale Ceres Brønd - eller grisebrønd af granit, der forestiller en so med 7 grise. Den blev udført af billedhuggeren Mogens Bøggild og skænket til Aarhus by af bryggeriet Ceres i 1941 ved byens 500-års købstadsjubilæum og opstillet ved på Rådhuspladsen. Skulpturen har indbygget urværk, der får grisene til at tisse på skift og soen til at savle.
I 1992 blev det besluttet at flytte skulpturen til Videncentret for Landbrug ( nu Agro Food Park) efter gentagne tilfælde af hærværk, hvor soen første gang i 1978 fik sin tryne slået af, og igen hele to gange i 1984. Den nuværende Grisebrønd på Rådhuspladsen er en mere robust afstøbning i bronze.
Ved Agro Food Park står i øvrigt den originale Ceres Brønd - eller grisebrønd af granit, der forestiller en so med 7 grise. Den blev udført af billedhuggeren Mogens Bøggild og skænket til Aarhus by af bryggeriet Ceres i 1941 ved byens 500-års købstadsjubilæum og opstillet ved på Rådhuspladsen. Skulpturen har indbygget urværk, der får grisene til at tisse på skift og soen til at savle.
I 1992 blev det besluttet at flytte skulpturen til Videncentret for Landbrug ( nu Agro Food Park) efter gentagne tilfælde af hærværk, hvor soen første gang i 1978 fik sin tryne slået af, og igen hele to gange i 1984. Den nuværende Grisebrønd på Rådhuspladsen er en mere robust afstøbning i bronze.
Bækkens forløb omkring Koldkær
Her vises, den vest- og den østgående forgrening af bækken
Vestgående forløb
Det vestgående forløb har sit udspring lidt øst for Uskærgård ved gården/bebyggelsen Revelhøj 11. Ikke langt derfra mod øst tilstøder en anden bækforgrening, hvis udspring skal findes ved gården på Revelhøjvej 18. Begge gårde ligger på sideveje til Revelhøjvej, der løber fra Brendstrup til Kasted.
Revelhøjvej har sit navn fra en bronzealderhøj kaldet Revelhøj. Højen ligger på en mark ved Uskærgård og tæt på Kasted. Bronzealderhøjen er rejst i ældre bronzealder omkring en jordfæstet grav.
Langs Revlshøjvej med bækkens forgrening
Det vestgående forløb har sit udspring lidt øst for Uskærgård ved gården/bebyggelsen Revelhøj 11. Ikke langt derfra mod øst tilstøder en anden bækforgrening, hvis udspring skal findes ved gården på Revelhøjvej 18. Begge gårde ligger på sideveje til Revelhøjvej, der løber fra Brendstrup til Kasted.
Revelhøjvej har sit navn fra en bronzealderhøj kaldet Revelhøj. Højen ligger på en mark ved Uskærgård og tæt på Kasted. Bronzealderhøjen er rejst i ældre bronzealder omkring en jordfæstet grav.
Langs Revlshøjvej med bækkens forgrening
Kasted
Kasted er en kulturhistorisk perle - en charmerende landsby. Koldkærgård hører til Kasted sogn. Kasted by optræder første gang i de skriftlige kilder i 1220, men landsbyens historie går dog længere tilbage. Området op til kirken var tidligere bymark, hvor man i fællesskab dyrkede hør. I dag er området beskyttet af en landskabsfredning (Exner-fredning).
I Kasted ligger også det økologiske landbrug Topkærgaard
Kasted er en kulturhistorisk perle - en charmerende landsby. Koldkærgård hører til Kasted sogn. Kasted by optræder første gang i de skriftlige kilder i 1220, men landsbyens historie går dog længere tilbage. Området op til kirken var tidligere bymark, hvor man i fællesskab dyrkede hør. I dag er området beskyttet af en landskabsfredning (Exner-fredning).
I Kasted ligger også det økologiske landbrug Topkærgaard
Østgående forløb
Strækningen mod øst føres under en faunapassage ved Agro Food Park vejen. Herfra løber bækken lags Agro Food Parks førsøgsmarker og drejer i et slynget forløb mod nord til Humlehusvej, som den løber under. Bækken løber langs marker og overdrev indtil den løber ud i Egåen.
Strækningen mod øst føres under en faunapassage ved Agro Food Park vejen. Herfra løber bækken lags Agro Food Parks førsøgsmarker og drejer i et slynget forløb mod nord til Humlehusvej, som den løber under. Bækken løber langs marker og overdrev indtil den løber ud i Egåen.
Faunapassage
Ved Agro Food Parks Forsøgsmarker og overdrev
Humlehusvej
Langs Humlehusvej ses det på gamle kort, at der lå en gård, hvor, der nok må have været dyrket humle til ølbrygning en gang i tidernes morgen. Landejendommen eksisterer stadigvæk og har givet navn til en af letbanens stationer kaldet Humlehuse.
Der ses også vildt voksende paradisæbler, som har en overdådigt rig blomstring i maj, og med 2 cm små gule frugter, der modner i oktober og ofte bliver hængende til hen på vinteren.
Langs Humlehusvej ses det på gamle kort, at der lå en gård, hvor, der nok må have været dyrket humle til ølbrygning en gang i tidernes morgen. Landejendommen eksisterer stadigvæk og har givet navn til en af letbanens stationer kaldet Humlehuse.
Der ses også vildt voksende paradisæbler, som har en overdådigt rig blomstring i maj, og med 2 cm små gule frugter, der modner i oktober og ofte bliver hængende til hen på vinteren.
Egå’en og Koldkær bæks udløb
En forgrening med udspring fra Skejbygård
Omtrent midt imellem faunapassagen ved Agro Food park og Humlehusvej tilstøder en lille bæk (en forgrening), der, sulle have sit udspring udspring ved Skejbygård i følge gamle kort.
På et kort fra 1840 - 1899 ses det at bækken fra Skejbygård, omtrent når frem til en lille sø eller sump ved Kirstinesminde, hvorfra Koldkær bæks forgrening løbe frem til det østgående hovedforløb. Det er muligt, at den lille bæk fra Skejby løber ned i en mose, og springer frem igen ved søen.
Det meste af bækkens forløb er rørlagt, drænet eller tildækket (vides ikke med sikkerhed) - udtaget et kort stykke ved bækkens hovedforløb og en lille del, som passerer Kirstinesminde og pt indgår i beredskabstjenestens øve område.
Omtrent midt imellem faunapassagen ved Agro Food park og Humlehusvej tilstøder en lille bæk (en forgrening), der, sulle have sit udspring udspring ved Skejbygård i følge gamle kort.
På et kort fra 1840 - 1899 ses det at bækken fra Skejbygård, omtrent når frem til en lille sø eller sump ved Kirstinesminde, hvorfra Koldkær bæks forgrening løbe frem til det østgående hovedforløb. Det er muligt, at den lille bæk fra Skejby løber ned i en mose, og springer frem igen ved søen.
Det meste af bækkens forløb er rørlagt, drænet eller tildækket (vides ikke med sikkerhed) - udtaget et kort stykke ved bækkens hovedforløb og en lille del, som passerer Kirstinesminde og pt indgår i beredskabstjenestens øve område.
Kirstinesminde
Kirstinesminde: Hovedb. er opført i 1850erne af Bindingsværk. I december 1939 købte Aarhus Kommune Kirstinesminde. I forbindelse med krigen manglede Royal Air Force en flyveplads tæt ved Aarhus. Uudenrigsministeriet betalte for anlæggelsen af to græslandingsbaner på hver 500 meter ved Kirstinesminde på Skejby Mark. I 1945 flyttede Royal Air Force igen.
Kirstinesminde Flyveplads blev officielt åbnet på Skejby Mark i juni 1948, og blev på et tidspunkt drevet af Dansk Lufttaxa, der arrangerede rundflyvninger over Aarhus. Flyvepladsen blev nedlagt i 1987 grundet byudviklingen.
Senere flyttede Aarhus Brandvæsens Uddannelsescenter – nu Østjyllands Brandvæsen - ind i bygningerne. Terrænet omkring anvedes i dag til øvelsesområde, men der er dog planer om at flytte uddannelsescentret til Aarhus V. Hvad der siden måtte ske med Kirstinesminde og det lille stykke Koldkær bæk, der løber gennem et lille skovareal i området, må tiden vise.
Kirstinesminde: Hovedb. er opført i 1850erne af Bindingsværk. I december 1939 købte Aarhus Kommune Kirstinesminde. I forbindelse med krigen manglede Royal Air Force en flyveplads tæt ved Aarhus. Uudenrigsministeriet betalte for anlæggelsen af to græslandingsbaner på hver 500 meter ved Kirstinesminde på Skejby Mark. I 1945 flyttede Royal Air Force igen.
Kirstinesminde Flyveplads blev officielt åbnet på Skejby Mark i juni 1948, og blev på et tidspunkt drevet af Dansk Lufttaxa, der arrangerede rundflyvninger over Aarhus. Flyvepladsen blev nedlagt i 1987 grundet byudviklingen.
Senere flyttede Aarhus Brandvæsens Uddannelsescenter – nu Østjyllands Brandvæsen - ind i bygningerne. Terrænet omkring anvedes i dag til øvelsesområde, men der er dog planer om at flytte uddannelsescentret til Aarhus V. Hvad der siden måtte ske med Kirstinesminde og det lille stykke Koldkær bæk, der løber gennem et lille skovareal i området, må tiden vise.
Skejbygård
Skejbygård er beliggende øst for Randersvej ved Skejbygårdsvej med TV2 Østjylland som nabo. I Skejbygårds stuehuskælder er der fastinstalleret en pumpe, da kælderen ellers vil stå under vand - siges det. Måske er det bækudspringet, der hjemsøger klæderen og vil op til overfladen. Hvem ved?
Skejbygård er beliggende øst for Randersvej ved Skejbygårdsvej med TV2 Østjylland som nabo. I Skejbygårds stuehuskælder er der fastinstalleret en pumpe, da kælderen ellers vil stå under vand - siges det. Måske er det bækudspringet, der hjemsøger klæderen og vil op til overfladen. Hvem ved?
Kilder
Inspirationen til denne artikel opstod ved en koncert med Johannes V. Jensen fortolker af musiker Henrik Platz i duet med Jens Nørgaard på Cafe Ny og Næ i Vejlby Vest, hvor der blev leveret små fortællinger mellem numrene, blandt andet om Koldkær bæk.
Hovedkilder og inspirationskilder:
Koldkær bæk:
http://xn--koldkrbk-n0ac.dk/
DNU:
http://www.aarhuskommune.dk/~/media/eDoc/2/3/1/2315507-3597822-1-pdf.pdf
Andre kilder:
AarhusWiki
Googlemaps
historiskatlas.dk
Hovedkilder og inspirationskilder:
Koldkær bæk:
http://xn--koldkrbk-n0ac.dk/
DNU:
http://www.aarhuskommune.dk/~/media/eDoc/2/3/1/2315507-3597822-1-pdf.pdf
Andre kilder:
AarhusWiki
Googlemaps
historiskatlas.dk
