En ukendt toldsti i Aarhus?
29-06-2019
Posthussmøgen + Telefonsmøgen udgjorde den søndre toldsti før 1857
På M. Glahns kort fra 1796 ses det, at arealet syd for Aarhus å, kun var ganske lidt bebygget. Den ældste sydlige toldgrænse løb på grund af den spinkle bebyggelse fra Mindeport til Borbjerg Port (Frederiksport) langs husene i Mindegade, Fiskergade og Frederiksgade og dannede derved en søndre toldsti. Dele af denne toldsti eksisterer stadigvæk som Posthussmøgen og Telefonsmøgen.
Posthussmøgen fanges ved Fredens Torv og følger den oprindelige toldsti til Søndergade (strøget), der er anlagt i 1850’erne. På modsatte side af Søndergade går man gennem porten til Telefontorvet. På Telefontorvets venstre side tager man trappen ved værtshuset ”Hos Anders” og herfra fortsætter Telefonsmøgen på den anden side langs en parkeringsplads til Østergade.
Posthussmøgen fanges ved Fredens Torv og følger den oprindelige toldsti til Søndergade (strøget), der er anlagt i 1850’erne. På modsatte side af Søndergade går man gennem porten til Telefontorvet. På Telefontorvets venstre side tager man trappen ved værtshuset ”Hos Anders” og herfra fortsætter Telefonsmøgen på den anden side langs en parkeringsplads til Østergade.
Toldersti på Schandorffs Toft
Jorden syd for åen hørte oprindeligt til Marselisborg gods, men markerne udenfor Søndre toldsti var kommet i købmand Henrik Schandorff eje og kaldtes Schandorffs Toft. Han havde en gård, der lå på hjørnet af Frederiksgade og Sønder Allé. I 1845 var han handelsbetjent og tog borgerskab i Aarhus som købmand i 1848. For at holde opsyn og forhindre indsmugling af varer, blev der patruljeret på Schandorffs Toft, skrives der.
Ifølge kort fra 1796 lå der en sti på toften, som muligvis kan have været anvendt til denne patruljering? Ved at sammenligne gamle og nye kort viser det sig, at Amaliegade er opført nøjagtigt i første halvdel af denne sti, mens Frediand Sallings Stræde, der ender i Posthussmøgen, tilnærmelsesvis følger sidste halvdel af den gamle sti på kortet. Salling ligger i dag delvis henover første del af stiforløbet.
Stien, der blev til Amaliegade, blev i 1855 navngivet Fabriksstræde efter Frichs Fabrikken, der blev grundlagt i 1854 langs stien. I 1857, da byportene blev nedlagt og byen begyndte at vokse, blev Fabriksstræde omdøbt til Amaliegade. Den nordlige del af stien, som nu hedder Ferdinand Sallings Stræde, blev indtil 2005 kaldt for Schandorffstræde.
Der står så vidt vides ikke skrevet noget om, at Amaliegade og Fredinand Sallings Stræde stort set er lagt i sporene af en gammel sti på Schandorffs Toft, men det viser kortene helt tydeligt.
Ifølge kort fra 1796 lå der en sti på toften, som muligvis kan have været anvendt til denne patruljering? Ved at sammenligne gamle og nye kort viser det sig, at Amaliegade er opført nøjagtigt i første halvdel af denne sti, mens Frediand Sallings Stræde, der ender i Posthussmøgen, tilnærmelsesvis følger sidste halvdel af den gamle sti på kortet. Salling ligger i dag delvis henover første del af stiforløbet.
Stien, der blev til Amaliegade, blev i 1855 navngivet Fabriksstræde efter Frichs Fabrikken, der blev grundlagt i 1854 langs stien. I 1857, da byportene blev nedlagt og byen begyndte at vokse, blev Fabriksstræde omdøbt til Amaliegade. Den nordlige del af stien, som nu hedder Ferdinand Sallings Stræde, blev indtil 2005 kaldt for Schandorffstræde.
Der står så vidt vides ikke skrevet noget om, at Amaliegade og Fredinand Sallings Stræde stort set er lagt i sporene af en gammel sti på Schandorffs Toft, men det viser kortene helt tydeligt.
