Bylandskaber/

Ikke-steder er et er et begreb defineret af den franske antropolog marc augé til at beskrive en bestemt type steder, der knytter sig til supermoderniteten og globaliseringen. Det er steder der virker neutralt blege, men med bestemt funktion, så som supermarkeder, lufthavne, hoteller, hospitaler parkeringspladser og motorveje, som man glider igennem med et bestemt formål. I modsætning til steder mangler ikke-steder relationer og historie. Ikke-steder bliver ofte anvendt i litteraturen og i film.

Bag byens officielle og udadvendte, homogene og kontrollerede scenografi findes der ukontrollerede mellemrum og huller eller overskudslandskaber, der som regel ligger mellem nybyggede enklaver i byrummet, eller opstår, der hvor noget er revet eller lukket og intet nyt endnu er bygget op. Det er pladser der er i overskud og endnu ikke udnyttede, og som regel kun ligger hen i begrænset tid indtil nye huse bygges eller parkeringspladser opstår. Det er også pladser, der kalder på kreative løsninger og ofte tages i anvendelse af kreative nybyggere for en tid. Wasteland og

Terrain vague eller ”wasteland” kan karakteriseres som arealer i byers randområder, der hverken er natur eller opdyrket landbrugsland, men snarere et ørkenland. Det er steder, der endnu ikke er disponerede for nye byggerier, parkanlæg eller veje, lige som stederne hverken er natur eller opdyrket landbrugsland. Her ser man ofte industriel skråt, byggematerialer, forfald og affald, der langsomt overtages af naturen. Terrain vague kan også karakteriseres ved, at de menneskeskabte spor med tid overtages af naturen. Planter gror, svaler bygger reder eller mus flytter ind. Denne fusion eller dialog mellem kultur og natur er i sig selv et interessant omdrejningspunkt.(se noten: terrain vague oplevet gennem æstetikken)