Lad os udfordre landsbydøden og finde løsninger
25-10-2015
Boligruiner og tomme landejendomme
Flere og flere flytter fra landsbyer og landområder og ind til den nærmeste større by. Selv om ejendommene ikke ligger i den dyre ende, lader det sig tilsyneladende ikke gøre at sælge dem. Dermed står husene og landejendommene til forfald.
Der er så mange tomme og efterladte bygninger rundt om i landet, at flere kommuner mener, at en ophævelse af bopælspligten vil være sidste løsning på problemet for at lokke folk til. Landområder er efterhånden så skæmmet af tomme boliger eller tomme landbrugsbygninger, at der herhjemme er cirka 10.000 boligruiner og over 100.000 tomme landbrugsbygninger, siger Carsten Abild, formand for Landsbyerne i Danmark. Når ikke alle kommuner gør brug af ophævelse af bopælspligten er det fordi, de gerne vil have borgere i deres byer. Og det får man ikke, hvis de bare kan bo et andet sted, mener Anne-Mette Hjalager, professor og centerleder ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.
Der er så mange tomme og efterladte bygninger rundt om i landet, at flere kommuner mener, at en ophævelse af bopælspligten vil være sidste løsning på problemet for at lokke folk til. Landområder er efterhånden så skæmmet af tomme boliger eller tomme landbrugsbygninger, at der herhjemme er cirka 10.000 boligruiner og over 100.000 tomme landbrugsbygninger, siger Carsten Abild, formand for Landsbyerne i Danmark. Når ikke alle kommuner gør brug af ophævelse af bopælspligten er det fordi, de gerne vil have borgere i deres byer. Og det får man ikke, hvis de bare kan bo et andet sted, mener Anne-Mette Hjalager, professor og centerleder ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.
Kan flygtninge være med til at holde liv i landsbysamfundene?
Dansk Byggeri har imedlertid fundet en anden løsning, nemlig at landets kommuner sætter de tomme boliger i stand og lader flygtninge flytte ind. Det er blevet fulgt op af b.la. Borgmester i Vordingborg Kommune, Knud Larsen (V), der siger: ”Hvis man i forvejen har tomme boliger, kan man lige så godt sætte dem i stand og bruge dem til at huse de flygtninge, man nu engang skal tage imod, frem for at bygge barakbyer eller midlertidige beboelsespavilloner. Det er godt for både flygtningene og for de mennesker, der bor der i forvejen. De lærer hinanden at kende, og det kan jeg godt se nogle positive sidegevinster i,«
Tager man den vinkel op kan det blive en win-win situation, der delvis kan løse to problematikker: Landsbydøden og indhusning af flygtninge. Med positive briller på kan flygtningene få en rolle i samfundet og være med til at holde liv i landområderne, og måske endda få mulighed for dyrkning af egne afgrøder, hvilket fører til beskæftigelse af flygtningene og måske kan løse dele af de økonomiske problematikker, der følger med i kølvabdet på, at skulle huse og forsørge disse mennesker.
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, fremsætter endnu en gevinst ved den løsning, nemlig at brugen de boliger, der er i forvejen eksisterer, men står tomme, er en langt bedre investering end at etablere barakbyer, som alligevel skal rives ned igen. Endvidere giver renoveringen af de forfaldne huse arbejde til firmaer og håndværkere i de trængte yderområder.
Tager man den vinkel op kan det blive en win-win situation, der delvis kan løse to problematikker: Landsbydøden og indhusning af flygtninge. Med positive briller på kan flygtningene få en rolle i samfundet og være med til at holde liv i landområderne, og måske endda få mulighed for dyrkning af egne afgrøder, hvilket fører til beskæftigelse af flygtningene og måske kan løse dele af de økonomiske problematikker, der følger med i kølvabdet på, at skulle huse og forsørge disse mennesker.
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, fremsætter endnu en gevinst ved den løsning, nemlig at brugen de boliger, der er i forvejen eksisterer, men står tomme, er en langt bedre investering end at etablere barakbyer, som alligevel skal rives ned igen. Endvidere giver renoveringen af de forfaldne huse arbejde til firmaer og håndværkere i de trængte yderområder.
ØKOLANDSBYER VIRKER.
Nogle landsbyer må dreje nøglen om, mens andre formår at holde fanen højt. Hvis landsbyområderne skal være attraktive, må man pleje fællesskabet.
Ifølge Landsforeningen for Økosamfund er over 50 økolandsbyer skudt op. I følge landsbyforsker Jørgen Møller fra Aalborg Universitet er Øko-landsbyer det bedste middel mod landsbydød. Det tiltrækker børnefamilier der ønsker at leve et sundt liv tæt på naturen og i rolige omgivelser. Samtidig er det inspirerende for de mennesker, der bor der i forvejen.
Hallingelille på Midtsjælland er et af de nyere økosamfund i Danmark hvor bæredygtighed og fællesskab er nøgleordet. Beboerne udvikler selv landsbyen i flere bæredygtige retninger - indenfor byggeri, affald, mad og grønsagsproduktion samt indenfor den sociale dimension. Om det siger borgerne selv:
”I Hallingelille har vi det til fælles, at vi ønsker at bo og leve bæredygtigt og økologisk. Vi har forskellige udgangspunkter, men trives i et fællesskab, hvor vi er åbne og forsøger at acceptere hinandens forskellige måder at tænke og handle på – deriblandt en rummelig tilgang til spiritualitet, uden at samles om en særlig spirituel retning”.
Ifølge Landsforeningen for Økosamfund er over 50 økolandsbyer skudt op. I følge landsbyforsker Jørgen Møller fra Aalborg Universitet er Øko-landsbyer det bedste middel mod landsbydød. Det tiltrækker børnefamilier der ønsker at leve et sundt liv tæt på naturen og i rolige omgivelser. Samtidig er det inspirerende for de mennesker, der bor der i forvejen.
Hallingelille på Midtsjælland er et af de nyere økosamfund i Danmark hvor bæredygtighed og fællesskab er nøgleordet. Beboerne udvikler selv landsbyen i flere bæredygtige retninger - indenfor byggeri, affald, mad og grønsagsproduktion samt indenfor den sociale dimension. Om det siger borgerne selv:
”I Hallingelille har vi det til fælles, at vi ønsker at bo og leve bæredygtigt og økologisk. Vi har forskellige udgangspunkter, men trives i et fællesskab, hvor vi er åbne og forsøger at acceptere hinandens forskellige måder at tænke og handle på – deriblandt en rummelig tilgang til spiritualitet, uden at samles om en særlig spirituel retning”.
Kunst og Kulturturisme
Hvis et lille samfund skal overleve, handler det også om at kunne trække andre til området. Der skal være noget at se og nogen at dele det med.
SKULPTURLANDSBY SELDE
I Selde har borgerne taget skeen i egen. Det er ikke kunstnerne, der har valgt Selde. Det er Selde, der har valgt kunsten.
Selde er et samfund med aktive borgere, der har fanget de vise ord: ”Jordens navle er præcis, der hvor du bor, sker der ikke noget, så få det til at ske”. Til de inviterede kunstnere har borgerne endvidere sagt at: ”Nu må I ikke give os det, vi beder om, men I må gerne overraske og forstyrre os”. Det åbne sind har brudt grænser og været hovedpulsåren og drivkræften i at få tingene til at lykkes.
I Selde er der derfor også lavet et kunstnerhus/residens og et kunstnerværksted. Endvidere er der stillet 24 steder til rådighed for skulpturelle forsøg til for de kunstnere, der deltager i Skulpturlandsby Selde 2014-2015. I 2016-2017 vil projektet udvide sig til hele Fursund-egnen, og flere kunstnere vil blive inviteret til at lave skulpturforsøg i det offentlige rum.
HYGUM KUNSTMUSEUM OG CONTRY TOWN
Det gælder om at finde potentialerne og ikke begrænsningerne, og det er hvad billedkunstner og iværksætter Lisbeth Hermansen har gjort. Uden de store penge, købte hun for ti år siden det gamle missionshus i Hygum – langt ude på landet ved Nissum Bredning i Lemvig kommune. Her har hun egenhændigt opbygget og etableret Hygum Kunstmuseum - et museum for samtidskunst, hvor en lang række etablerede kunstnere fra det ganske land udstiller. Blandt kunstnerne kan nævnes Knud Odde (også kendt fra Sort Sol), Lene Adler Petersen (kendt fra hesteslagtningen med Bjørn Nørgaard), Poul Anker Bech, Rose Eken, Ursula Reuter Christiansen og Peter Land.
Med udgangspunkt i Hygum Kunstmuseum udviklede Lisbeth et eksperimenterende rullende udstillings- og dialogrum i form af en campingvogn. Projektet fik navnet TakeAwayArtMuseum og er et forsøg på at involvere kunstnere i landsbyudvikling og erhvervsudvikling i ydrekants Danmark er et forsøg på at involvere kunstnere i landsbyudvikling og erhvervsudvikling i ydrekants Danmark. Lokalbefolkningen blev inviteret indenfor til en snak over køkkenbordet, hvor de har kunnet komme med deres forventninger og ønsker for fremtiden med Lisbet som katalysator.
Men Hygum Kunstmuseum og TAAM, har ikke været nok for den ukuelige Lisbet Hermansen, der for et par år siden købte omtrent en halv by – nærmere betegnet Mejeriet i Dybe, Lemvig Kommune. Her har hun kastet sig ud i at opbygge et Country Town. Sheriffen i byen er Lisbeth selv. I Country Town sættes der blandt andet fokus på udvikling af anderledes kunst i offentlige rum og landsbyudvikling via arrangementer, workshops og udstillinger. Dertil kommer, at man kan melde sig ind som Nybygger og komme med forslag til selvorganiserede projekter, ligesom man for billige penge kan overnatte og bo på stedet for en periode.
SKULPTURLANDSBY SELDE
I Selde har borgerne taget skeen i egen. Det er ikke kunstnerne, der har valgt Selde. Det er Selde, der har valgt kunsten.
Selde er et samfund med aktive borgere, der har fanget de vise ord: ”Jordens navle er præcis, der hvor du bor, sker der ikke noget, så få det til at ske”. Til de inviterede kunstnere har borgerne endvidere sagt at: ”Nu må I ikke give os det, vi beder om, men I må gerne overraske og forstyrre os”. Det åbne sind har brudt grænser og været hovedpulsåren og drivkræften i at få tingene til at lykkes.
I Selde er der derfor også lavet et kunstnerhus/residens og et kunstnerværksted. Endvidere er der stillet 24 steder til rådighed for skulpturelle forsøg til for de kunstnere, der deltager i Skulpturlandsby Selde 2014-2015. I 2016-2017 vil projektet udvide sig til hele Fursund-egnen, og flere kunstnere vil blive inviteret til at lave skulpturforsøg i det offentlige rum.
HYGUM KUNSTMUSEUM OG CONTRY TOWN
Det gælder om at finde potentialerne og ikke begrænsningerne, og det er hvad billedkunstner og iværksætter Lisbeth Hermansen har gjort. Uden de store penge, købte hun for ti år siden det gamle missionshus i Hygum – langt ude på landet ved Nissum Bredning i Lemvig kommune. Her har hun egenhændigt opbygget og etableret Hygum Kunstmuseum - et museum for samtidskunst, hvor en lang række etablerede kunstnere fra det ganske land udstiller. Blandt kunstnerne kan nævnes Knud Odde (også kendt fra Sort Sol), Lene Adler Petersen (kendt fra hesteslagtningen med Bjørn Nørgaard), Poul Anker Bech, Rose Eken, Ursula Reuter Christiansen og Peter Land.
Med udgangspunkt i Hygum Kunstmuseum udviklede Lisbeth et eksperimenterende rullende udstillings- og dialogrum i form af en campingvogn. Projektet fik navnet TakeAwayArtMuseum og er et forsøg på at involvere kunstnere i landsbyudvikling og erhvervsudvikling i ydrekants Danmark er et forsøg på at involvere kunstnere i landsbyudvikling og erhvervsudvikling i ydrekants Danmark. Lokalbefolkningen blev inviteret indenfor til en snak over køkkenbordet, hvor de har kunnet komme med deres forventninger og ønsker for fremtiden med Lisbet som katalysator.
Men Hygum Kunstmuseum og TAAM, har ikke været nok for den ukuelige Lisbet Hermansen, der for et par år siden købte omtrent en halv by – nærmere betegnet Mejeriet i Dybe, Lemvig Kommune. Her har hun kastet sig ud i at opbygge et Country Town. Sheriffen i byen er Lisbeth selv. I Country Town sættes der blandt andet fokus på udvikling af anderledes kunst i offentlige rum og landsbyudvikling via arrangementer, workshops og udstillinger. Dertil kommer, at man kan melde sig ind som Nybygger og komme med forslag til selvorganiserede projekter, ligesom man for billige penge kan overnatte og bo på stedet for en periode.
