Forladte bygninger og forfald/ Abandoned buildings and decay
26-10-2015
DRAGENDE OG FRASTØDENDE
Hvad er det, der gør, at forladte bygninger på en gang virker dragende og frastødende? De tomme huse emmer af tristesse og forfald. Hvem holdt til her, og hvorfor er stedet forladt? Var det en økonomisk krise, en flugt eller en pludselig død uden pårørende? Og hvad gik forud for. Måske er det de ufortalte historier, som sætter tankespindet i gang, der gør det grimme og forfaldne tiltrækkende. Eller måske er det det maleriske, fotografiske i grimhedens æstetik. Måske begge dele?
What is it that makes abandoned buildings both alluring and repulsive? The empty houses are steeped in sadness and decay. Who lived here and why did they leave? Was it economic crisis, an escape, a sudden death without relatives? Maybe it's the untold stories that makes the ugly and dilapidated appealing. Or maybe it's the picturesque and photographic aspect in The Aesthetic of Ugliness. Perhaps it is both.
Grimhedens æstetik
Kunstbegrebet ”Grimhedens Æstetik” tager fat om det æstetisk dragende i det grimme og frastødende.
Grimhed er det, som man finder frastødende at betragte eller sanse, altså et træk der forstyrrer en oplevelse af skønhed og harmoni. Æstetik er omvendt den del af filosofien, der beskæftiger sig med det skønne. Begrebet Grimhedens Æstetik er selvfølgelig selvmodsigende, da det grimme er en forstyrrelse af skønheden, men grimhed og skønhed er to begreber, der er i et indbyrdes afhængighedsforhold. Uden det skønne fandtes der ingen grimhed, og omvendt ville det grimme ikke eksistere uden det smukke - jævnfør orden og kaos.
Grimhed er det, som man finder frastødende at betragte eller sanse, altså et træk der forstyrrer en oplevelse af skønhed og harmoni. Æstetik er omvendt den del af filosofien, der beskæftiger sig med det skønne. Begrebet Grimhedens Æstetik er selvfølgelig selvmodsigende, da det grimme er en forstyrrelse af skønheden, men grimhed og skønhed er to begreber, der er i et indbyrdes afhængighedsforhold. Uden det skønne fandtes der ingen grimhed, og omvendt ville det grimme ikke eksistere uden det smukke - jævnfør orden og kaos.
The Aesthetic of Ugliness
"The Aesthetic of Ugliness" take hold on the aesthetically and alluring in what is ugly and repulsive.
Ugliness is what one finds repugnant to look at, it's a feature that interferes the experience of beauty and harmony. Aesthetics is conversely a part of a philosophy that deals with beauty. The Aesthetic of Ugliness is obviously contradictory as ugliness is a disorder to beauty, but Ugliness and beauty are two concepts of interdependence. Without beauy there was no ugliness, and reverse the ugly would not exist without beauty - cf. order and chaos.
Ugliness is what one finds repugnant to look at, it's a feature that interferes the experience of beauty and harmony. Aesthetics is conversely a part of a philosophy that deals with beauty. The Aesthetic of Ugliness is obviously contradictory as ugliness is a disorder to beauty, but Ugliness and beauty are two concepts of interdependence. Without beauy there was no ugliness, and reverse the ugly would not exist without beauty - cf. order and chaos.
Et oplevelsesrum
Dobbeltheden i skønhedens forfald, rummer både noget visuelt dragende og samtidig har den en historiefortællende dramatisk omkring sig, som gør, at mange føler sig tillokket af forladte bygninger. Det være sig fotografer og malere såvelsom dramatikere og forfattere, men også musikere og graffitimalere, der rent fysisk anvender bygningerne til events og væresteder. Også selv om stederne rummer en vis melankoli.
A space for experience
There is so to say a duality in beauty's decay which contents something visually alluring as well as a narrative dramatic, that lures both photographers and painters and writers to the abandoned buildings as well as musicians and graffiti artists who physically uses the buildings for events and shelters. Even though the sites has a certain melancholy.
