En stemningsfuld lydoplevelse på stranden ved Thyborøn

29-03-2022

På stranden syd for Thyborøn kan du finde en række QR-koder. De sidder på bunkerne mellem høfde 53 og 54. Bag hver kode gemmer sig et lille lokalt lydbillede om livet som det er netop her. Publikum kan her opleve lokale stemmer, der fortæller om livet i Thyborøn og bunkerlyrik skabt af digter Mads Mygind. Her får publikum mulighed for at stå overfor den store verden og de store spørgsmål og være et lille menneske i den store natur.



Vandringsforestillingens videre liv

Lydbillederne stammer oprindeligt fra den stedsspecifikke vandringsforestilling BETONKADAVER, der blev skabt til stranden ved Thyborøn i 2019 og genopsat i sensommeren 2021. Forestillingen var båret af en stærk lydside, der udfoldede sig i en montageagtig form imens publikum blev ledt rundt på stranden af performere, der skabte billeder og stemninger til lydsiden. Mange af disse såkaldte lydbilleder fungerer i sin egen ret, og er er ikke afhængige af at blive hørt i nogen særlig rækkefølge. ”Efter forestillingen stod vi med et vedkommende, stemningsfuldt og aktuelt lydmateriale Derfor er vi glade for at vi har fået muligheden for at give disse lydbilleder et videre liv, og dermed gøre dem tilgængelige i endnu højere grad” siger co-leder af Teater Fluks Rasmus M. L. Skov.



QR-koder på bunkerne

Hvor præcis de forskellige QR-koder er placeret må publikum selv finde ud af. Nogle er placeret så man nemt får øje på dem, og andre skal man gå på opdagelse for at finde. Hver kode rummer et unikt lydbillede og bliver tilgængelig når det scannes med telefonens kamera. Herefter kan lydbilledet afspilles fra telefonen. Det anbefales at bruge høretelefoner, for at få den bedste oplevelse.

”Vi er selv meget fascineret af både Thyborøn, stedets historie, naturen og de mennesker, der bor her. Her ligger de efterladte betonkadavere i sandet uden at flytte sig, til gengæld er der så meget andet der flytter sig i Thyborøn: menneskene – sandet – og havet. Det er klart at vi med projektet her også håber at kunne flytte noget i publikum og få sat nogle følelser i spil” udtaler Rasmus.



Projektet er blevet til i samarbejde med Foreningen Skjulte Steder og Sneglehuset takket være midler fra Region Midtjylland og Lemvig Kommune og tilladelse fra Kystdirektoratet. Lydbillederne er tilgængelige frem til og med 2025.



Kreditering:

Koncept og iscenesættelse: Teater Fluks

Bunkerlyrik: skrevet og indtalt af Mads Mygind.

Lyd og musik: Niels Gade & Merlyn Silva

Intro spea:kHelena Høj-Hansen

Arrangeret af Foreningen Skjulte Steder

Produktion: Line Lybek Witt

Installation og Teknik: DimsOs

Del på facebook
www.skjultesteder.dk
Fotograf: Simon Falkentorp

Kontakt

Foreningen Skjulte Steder
Att.: Annette Damgaard Hansen
Nyringen 30
8240 Risskov
e-mail a.dam@suu.dk
Mobil: 60 64 18 16

Contact info


Association Skjulte Steder
Att.: Annette Damgaard Hansen
Nyringen 30
8240 Risskov
e-mail a.dam@suu.dk
Mobil: + 45 60 64 18 16

Skjulte Steders på facebook

Hidden Places on facebook
Fotograf: Jesper Urup Ruban
Fotograf: Andreas Hvid